Caroline Wozniacki bankede Kimiko Date-Krumm 6-0, 6-2 og er sikkert videre til anden runde af French Open.
Den japanske veteran Kimiko Date-Krumm var ingen match for verdensetteren Caroline Wozniacki i første runde af grand slam-turneringen French Open i Paris.
På det berømte franske grus sejrede Wozniacki mandag aften med 6-0, 6-2, og i anden runde møder danskeren Aleksandra Wozniak fra Canada.
I syv indbyrdes opgør har Wozniacki vundet seks af kampene.
/ritzau/