Annonce
Sport

Zanka og holdkammerater får kritik efter militærhyldest

Mathias Jørgensen, her i kamp for Fenerbahce, bar under opvarmning en trøje med ordene "Vatan Size Minnettar", der kan oversættes til "fædrelandet/hjemlandet er jer taknemmelig". Foto: Ozan Kose/Ritzau Scanpix

Mathias Jørgensen var iført t-shirt, der hyldede tyrkisk militær, men han havde næppe noget valg i Fenerbahce.

Den danske landsholdsspiller Mathias "Zanka" Jørgensen er kommet i vælten på sociale medier, efter han sammen med sine holdkammerater i tyrkiske Fenerbahce har hyldet det tyrkiske militær.

Inden søndagens kamp mod Denizlispor varmede holdet op i en t-shirt med teksten "Vatan Size Minnettar" samt et logo af en militærmand, der gør honnør.

Teksten betyder ifølge en oversætter, B.T. har været i kontakt med, "Fædrelandet/hjemlandet er jer taknemmelig".

Det kan anses som problematisk, da det kan tolkes som en form for propaganda for landets militære aktioner og invasion af Syrien.

Allan Sørensen, der er Weekendavisens udenrigskorrespondent i Mellemøsten, mener, at det er voldsomt, at den danske forsvarer har taget den t-shirt på.

- Det ser forfærdeligt ud. Den tyrkiske invasion af det nordlige Syrien er omstridt og kritiseret fra europæisk side, fordi vi snakker krigsforbrydelser og etnisk udrensning, siger Allan Sørensen til B.T.

Han understreger dog i samme ombæring, at Jørgensen næppe har haft et valg, hvis han ville holde sig på god fod med sin klub.

- Hvis "Zanka" tager den beslutning, at han ikke vil bære trøjen, så kommer han i bedste fald til at ende på bænken, og hans karriere kan blive ødelagt.

Bertel Haarder (V), der er formand for Kulturudvalget, mener heller ikke, at Mathias Jørgensen har båret trøjen med sin gode vilje.

- Det er en stor beslutning, men så længe han er der, er han nødt til at gøre, som klubben befaler. Så må han jo overveje, om han vil spille i den klub på de vilkår.

- Det er jeg sikker på, at han allerede overvejer, og jeg tror, at han kan se problemet, siger Bertel Haarder til B.T.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra Mathias Jørgensen igennem agent Ivan Marko Benes, men agenten har ikke besvaret henvendelsen.

DR Sporten har fået fat i Spillerforeningens formand, Mads Øland.

- Når du spiller i forskellige dele af den professionelle fodboldbranche, så er du underlagt de systemers vold, der er. Kulturen og det politiske landskab er med til at sætte de grænser og muligheder, du har som spiller.

- Som dansk spiller kan du ikke rive dig fuldstændig løs af den sammenhæng, du kommer ind i.

- Det er ikke sådan, at du altid har et frit valg, når du spiller fodbold i udlandet. Du stiller op med de budskaber, du bliver bedt om, siger Mads Øland til DR.

Zankas hold hylder Tyrkiets militær
  • FBL-TUR-SUPERLIG-GALATASARAY-FENERBAHCE
    Mathias Jørgensen, her i kamp for Fenerbahce, bar under opvarmning en trøje med ordene "Vatan Size Minnettar", der kan oversættes til "fædrelandet/hjemlandet er jer taknemmelig". Foto: Ozan Kose/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Annonce
Annonce
Erhverv

Medie: Calle-firmaer har snydt for flere millioner

112

18-årig gik amok: Trampede på hund

Sport

TSØ-spiller er tvunget til karrierestop

112

Medie: Illegale håndværkere skyld i Novo-brand

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Annonce
Annonce
Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov