Annonce
Udland

1000 døde efter bygningskollaps i Bangladesh

Antallet af dødsofre er nu vokset til 1000 efter det fatale bygningskollaps i Bangladesh, oplyser landets hær.

Redningsfolk leder fortsat i ruinerne af den nietagers fabriksbygning, som for mere end to uger siden styrtede sammen sydvest for hovedstaden Dhaka. Flere tusinde mennesker befandt sig inde i bygningen, som blandt andet husede tøjfabrikker.

- Dødstallet står nu på 1000, siger kaptajn Shahnewaz Zakaria, talsmand for hæren, natten til fredag dansk tid.

Tragedien omtales som den værste industriulykke i landet nogensinde og har sat fokus på de elendige sikkerhedsforhold og arbejdsbetingelser i det fattige lands enorme tekstilindustri.

Med en årlig omsætning på cirka 110 milliarder kroner er det verdens næststørste efter den kinesiske. Bangladesh har omkring 4500 tekstilfabrikker, som beskæftiger omkring tre millioner arbejdere.

Der var i dagene inden sammenstyrtningen opstået store sprækker i murværket, men fabrikkens ejere havde beordret de ansatte tilbage til arbejdet, lige inden bygningen kollapsede 24. april.

Politiet har anholdt 12 mennesker, heriblandt ejeren af bygningen. Adskillige tøjfabrikker er også blevet tvangslukket efter stigende bekymring i landet over, at vestlige fabrikanter kunne overveje at flytte deres tøjproduktion til andre lande.

Regeringen i Bangladesh har holdt møder med den internationale arbejdsorganisation (ILO) og aftalt at sætte sikkerheden i højsædet efter ulykken.

Det sker ofte, at bygninger styrter sammen i det fattige land. De fleste bygherrer trodser regeringens regler for sikkerhed i forbindelse med konstruktion af etagebyggeri.

Embedsmænd fra indenrigsministeriet siger, at det var vibrationer fra store generatorer, som var årsagen til sammenstyrtningen, der nu har kostet mindst 1000 mennesker livet.

/ritzau/AFP

Annonce
Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Havne-rådhuset: Direktør har 10 konkurser på CV’et

Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Lolland

Tine sagde farvel til sosu-jobbet for at åbne egen klinik

Sport

Malte Ebert udgiver Danmarks officielle EM-sang

Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Vejret

Weekendvejret på LF: Stort set tørt og varmest mod vest

Guldborgsund

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Kultur

Naji har massiv succes i Somalia

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Indland

Slut med notifikationer i hobetal på Aula

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

Annonce
Annonce
112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen