Langfredag er det 20 år siden, at krigen brød ud i Bosnien. Det blev den mest blodige konflikt i Europa siden Anden Verdenskrig med 100.000 dræbte og millioner på flugt.
20 år efter er landet fortsat dybt splittet mellem serbere, muslimer og kroatere.
Det understreges af, at det serbiske mindretal har valgt at ignorere årsdagen.
I hovedstaden Sarajevo er der på hovedgaden Avenue Marshal Tito opstillet 11.541 tomme stole til minde om de mange, der blev dræbt under serbernes tre år lange belejring af byen.
- Antallet af tomme stole viser de rædsler, vi gennemlevede, siger en 56-årig mand, Hazima Hadzovic, til nyhedsbureauet AFP.
- Jeg føler et behov for at komme og ære ofrene. Jeg mistede så mange venner, og jeg kan ikke engang længere huske alle deres navne.
Tusindvis af mennesker tog opstilling langs gaden, og et kor på 750 studerende deltog i sørgesang.
Gnisten til den store eksplosion kom, da EU 6. april 1992 anerkendte den tidligere jugoslaviske republik Bosnien som en uafhængig stat.
Serbiske militsfolk havde gemt sig i et højhus i Sarajevo og åbnede ild mod fredsdemonstranter.
Det udløste et inferno af massakrer, massevoldtægter og nedbrændinger af byer foranstaltet af den bosnisk-serbiske hær og militser fra Serbien selv.
Under den tre år lange krig blev 100.000 dræbt. Halvdelen af befolkningen på 4,4 millioner mennesker flygtede eller blev fordrevet.
20.000 flygtede til Danmark, og størstedelen af dem lever fortsat i Danmark og har opnået dansk statsborgerskab.
Efter den serbiske massakre på 8000 muslimske mænd og drenge i byen Srebrenica i sommeren 1995 greb Nato ind og tvang parterne til en våbenhvile.
Det kulminerede senere samme år med Dayton-fredsaftalen, som delte landet op i to selvstyrende regioner.
Det stoppede krigen, men har gjort landet næsten umuligt at regere, primært fordi den serbiske region nægter at underkaste sig en bosnisk centralregering.
Retsopgøret efter krigen er fortsat i gang. I disse måneder står de bosniske serberes politiske leder, Radovan Karadzic, og den militære leder, Ratko Mladic, anklaget for folkemord og forbrydelser mod menneskeheden.
/ritzau/