Annonce
Udland

17-årig brite var savnet i seks år - snart kan han vende hjem

Her ses Alex Batty på et billede, inden han blev meldt savnet i 2017. Foto: Greater Manchester Police/Reuters
Mor mistænkes for at have brugt ferie som påskud for at bortføre dreng og bringe ham til spanske kollektiver.

En 17-årig britisk dreng var meldt savnet i seks år. Men efter at være blevet fundet i Frankrig ventes han i løbet af få dage at kunne vende hjem til sin familie i Storbritannien.

Det meddeler franske og britiske myndigheder fredag.

Alex Batty, der kommer fra den engelske by Oldham, blev samlet op af en chauffør i det sydlige Frankrig efter at have vandret i flere dage i det bjergrige område.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Politiet mistænker hans mor, Melanie Batty, samt hans bedstefar David Batty for at have bortført ham i 2017. Moren har ikke forældremyndighed.

De to mistænkes for at have foregivet at tage på ferie i Spanien med den dengang 11-årige dreng.

Men i stedet for at tage på ferie bragte de drengen til bofællesskaber i Spanien og senere den franske del af Pyrenæerne, hvor de havde en alternativ livsstil.

Chris Sykes fra politiet i området Greater Manchester regner med, at Alex Batty kan komme hjem til sin familie "i løbet af de næste dage".

Anklager Antoine Leroy taler under et pressemøde om den forsvundne dreng Alex Batty. Foto: Stephane Mahe/Reuters

- Vores prioritet er at få ham tilbage til Storbritannien og sin familie i Oldham så snart som muligt, siger han.

Han bedstemor, Susan Caruana, som ifølge britiske medier har forældremyndigheden, glæder sig over, at han er blevet fundet.

Alex Batty blev sidst set i Spanien 8. oktober 2017. Det var den dag, hvor det var ventet, at han skulle vende hjem fra ferien med sin mor og bedstefar.

Susan Caruana tror, at han blev bragt til en slags spirituelle bofællesskaber uden traditionel uddannelse.

- De ønskede ikke, at han skulle gå i skole. De går ikke ind for almindelig skolegang, siger Caruana til The Times of London og forklarer, at hun nu har været i kontakt med drengen.

- Jeg talte med ham denne eftermiddag, og det er helt sikkert ham. Jeg talte med en dreng, da han stadig var sammen med os, og nu taler jeg med en mand.

- Det er ret utroligt, når man ikke ved, om nogen er død eller i live.

Det vides ikke umiddelbart, hvor moren og bedstefaren er. Ifølge britiske medier er de eftersøgt i forbindelse med drengens forsvinden.

Den regionale avis Depeche du Midi skriver, at Batty blev fundet af den studerende Fabien Accidini efter fire dages vandring i det bjergrige område.

Accidini var som chauffør ude for at levere medicin til apoteker i området. Han fortæller, at det regnede en hel del, da han samlede Batty op, og at drengen så fortalte sin historie.

- Han fortalte, at hans mor bortførte ham, da han var omkring 12 år, siger Accidini ifølge Depeche du Midi.

- Siden da havde han boet i Spanien i et luksushus med omkring ti mennesker. Han ankom til Frankrig omkring 2021.

Sammen med sin mor havde drengen boet i Frankrig i et "spirituelt fællesskab". Han var "ikke fjendtligt indstillet over for hende, men ønskede at vende hjem til sin bedstemor", siger Accidini.

/ritzau/AFP

  • An undated still image shows Alex Batty, British boy missing since 2017 found in France
    Her ses Alex Batty på et billede, inden han blev meldt savnet i 2017. Foto: Greater Manchester Police/Reuters
  • British teenager gone missing in 2017 found in France
    Anklager Antoine Leroy taler under et pressemøde om den forsvundne dreng Alex Batty. Foto: Stephane Mahe/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen