Annonce
Udland

27 soldater er anholdt efter mislykket kupforsøg i Venezuela

Efter at have overtaget kontrolposter opfordrede flere soldater mandag borgerne til at "indtage gaderne".

Soldater fra Nationalgarden i Venezuela forsøgte tidligt mandag morgen lokal tid at kuppe landets præsident, Nicolas Maduro.

Kupforsøget mislykkedes dog, og 27 soldater er nu anholdt.

Det oplyser forsvarsminister Vladimir Padrino sent mandag aften dansk tid.

Padrino siger, at de ansvarlige for "mytteriet" vil få "den fulde kraft af lovens lange arm at føle".

Gruppen af soldater angreb først en kontrolpost i hovedstaden Caracas, hvor de tog fire soldater til fange og stjal deres våben.

Herefter fortsatte gruppen videre til en sikkerhedspost, hvorfra de i en video uploadet på de sociale medier opfordrede andre venezuelanere til at gå på gaden i protest.

- Vi er professionelle soldater fra Nationalgarden, der går imod regimet, som vi tager afstand fra. Jeg har brug for jeres hjælp til at indtage gaderne, lyder det i videoen fra en soldat, der præsenterer sig selv som gruppens leder.

Selv om kupforsøget mislykkedes, lykkedes det gruppen at samle en del demonstranter ude foran kommandoposten.

Demonstranterne satte ild til skraldecontainere og blokerede vejene i området for politiet.

En kvinde, der ikke ønsker sit navn offentliggjort, råbte på "fred".

- Vi holder med dem (soldaterne red.), og vi har tænkt os at blive, hvor vi er. Fred!, lød det fra kvinden.

- Vi vil have, at Maduro går af. Vi kan ikke klare mere, lød det fra en anden demonstrant.

Nicolas Maduros højre hånd og lederen af den lovgivende forsamling, Diosdado Cabello, oplyser, at 25 af soldaterne blev anholdt nær sikkerhedsposten, mens to andre blev anholdt andre steder.

- De er blevet neutraliseret, har overgivet sig og er blevet anholdt på rekordtid, skriver Cabello på Twitter.

Der er under to uger siden, at præsident Maduro 10. januar blev taget i ed til endnu en embedsperiode.

Oppositionen og nationalforsamlingen beskylder Maduro og Socialistpartiet for at have kørt Venezuela i sænk og have forårsaget den omfattende politiske og økonomiske krise, landet befinder sig i.

Oppositionen sidder på flertallet i parlamentet, som anses af blandt andet USA og Brasilien som den sidste tilbageværende demokratiske institution i Venezuela.

Venezuelas oppositionsleder og parlamentsformand, Juan Guaido siger, at han støtter de anholdte soldater og er klar til at give dem amnesti.

Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes