Mindst 37 mennesker er druknet i det østlige Indien, hvor en overfyldt båd er kæntret i Ganges-floden.
En overfyldt båd er kæntret på vej tværs over Ganges-floden i det østlige Indien, og mindst 37 mennesker er druknet, oplyser politiet.
10 andre er meldt savnet, efter at båden sank med omkring 80 mennesker om bord.
- Tragedien skete, fordi båden var overfyldt. Den havde ikke kapacitet til mere end 30 mennesker, siger en lokal embedsmand.
De fleste af ofrene var landarbejdere på vej hjem.
De små både er en populær transportform i Indiens østlige Bihar-provins, hvor floder løber på kryds og tværs.