50 år efter røveri lever myten om Stockholm-syndromet videre

Onsdag er det 50 år siden, at et røveri på Norrmalmstorget i Stockholm udviklede sig til et gidseldrama over seks dage, der blev livetransmitteret på direkte svensk tv.

Hændelsen førte til begrebet Stockholm-syndromet.

Dramaet begyndte den 23. august 1973, da Jan-Erik Olsson ankom til Kreditbanken på Norrmalmstorget.

Han havde udgang fra fængslet, var bevæbnet og påvirket af narko, da han gik ind i banken og krævede penge. Det endte med, at Olsson tog fire gidsler - tre kvinder og en mand.

Olssons havde et krav for at slippe gidslerne. Han ville have gangsteren Clark Olofsson løsladt og bragt til banken, tre millioner kroner, to pistoler, skudsikre veste, hjelme og en Ford Mustang.

Sveriges regering var inde over og gav tilladelse til, at Olofsson kunne overgives til Olsson i banken.

Efter seks dage fyldte politiet banken med tåregas og fik situationen under kontrol. Gidslerne blev befriet.

Et af gidslerne var Kristin Enmark. Hun talte under dramaet flere gange i telefon med myndighederne, herunder statsminister Olof Palme.

Her registrerede den undrende offentlighed, at hun tog gidseltagerne i forsvar.

Hendes reaktion blev senere forklaret med Stockholm-syndromet. Eksperter tvivler dog i dag på, at syndromet findes, og at man rent faktisk begynder at sympatisere med sine gidseltagere.

Nyhedsbureauet AFP har i forbindelse med 50-årsdagen talt med Enmark og andre vidner.

Enmark siger, at hun hurtigt så Olofsson som sin redningsmand.

Cecilia Ase, kønsforsker på Stockholms universitet, kalder Stockholm-syndromet et "konstrueret koncept", som kan bruges til at forklare, hvordan gidsler reagerer, når myndighederne ikke kan beskytte dem.

Gidslerne på Norrmalmstorget "reagerede utroligt rationelt", siger hun.

/ritzau/