Mindst 51 mennesker er natten til mandag omkommet efter omfattende oversvømmelser og mudderskred i byen Bujumbura, der er hovedstad i det centralafrikanske land Burundi.
Det meddeler landets sikkerhedsminister.
- Styrtregnen, der faldt i løbet af natten, har skabt en katastrofe, Vi har allerede fundet 51 mennesker, som blev dræbt, da deres huse enten kollapsede eller blev skyllet væk af vandmasserne, siger Gabriel Nizigama.
/ritzau/AFP