600 breve afslører: Pippis mor havde ukendt mørk side

Pippi Langstrømpe, Lotte fra Spektakelmagergade og Emil fra Lønneberg har fået børn til at grine verden over.

Men selv om vi kender forfatteren Astrid Lindgren fra muntre historier, hvor Emil fra Lønneberg hejser sin lillesøster op i flagstangen, og de tre nabogårde med alle børnene i Bulderby, har den verdenskendte forfatter også skrevet dystre historier som "Mio, min Mio" og den hjerteskærende "Brødrene Løvehjerte".

I en ny biografi om forfatteren fortæller litteraturforsker og forfatter Jens Andersen, at de mørke historier ikke er vokset ud af det rene ingenting hos Astrid Lindgren. Hun kendte ensomheden og sindets dunkle labyrinter så godt som nogen, skriver Politiken.

I bogen "Denne dag, et liv", der udkommer i næste uge, har Jens Andersen blandt andet haft adgang til en hidtil ukendt samling på næsten 600 breve, som den svenske forfatter udvekslede med en kvindelig tysk beundrer. Her afslører Lindgren, at hun kunne blive ramt af en eksistentiel tvivl om, hvad vi overhovedet skal med dette liv.

I et af brevene skriver hun:

- Denne lille melankoli har jeg måttet trækkes med siden ungdommen. Rigtig glad var jeg kun som barn, måske er det derfor, at jeg holder af at skrive bøger, hvor jeg kan få lov at genopleve den vidunderlige tilstand.

Jens Andersen ser Astrid Lindgrens egen søgen efter ensomheden som et udtryk for, at kunstneren må være alene for at skabe sine værker, men hos Lindgren stak det dybere.

- Hun var også et menneske, som helt eksistentielt troede på, at vi fødes ensomme, at vi dør ensomme, og at et nogenlunde lykkeligt liv kun er muligt, hvis vi indser, at vi er ensomme væsener. Lykken kommer ikke kun udefra. Den skal også komme fra dig selv. Det, mener jeg, var hendes livsfilosofi, siger Jens Andersen til Politiken.