844 meldt såret under afstemning i Catalonien

Den spanske region Cataloniens lokale regering siger søndag aften lidt over klokken 22, at antallet af sårede under uroligheder i området, der søndag holder en stærkt omstridt afstemning om uafhængighed, er steget til 844.

Det skriver Nyhedsbureauet Reuters.

Omkring klokken 17.30 søndag aften lød tallet på 460 og omkring klokken 20.30 var meldingen 761.

Borgmesteren for Cataloniens største by, Barcelona, Ada Colau, krævede tidligere søndag et øjeblikkeligt stop for politiets angreb på en "forsvarsløs befolkning".

Politiet har ved mange stemmesteder forhindret vælgerne i at komme til at stemme.

Barcelonas borgmester opfordrede Spaniens premierminister til at gå af på grund af den voldelige udvikling under afstemningen.

- Hvis dette er et demokrati, så bør politiets aktion stoppes øjeblikkeligt, sagde Ada Colau.

Tusindvis af spanske politifolk er sat ind over hele regionen, hvor de har ordre til at forhindre afstemningen i at finde sted ved at beslaglægge valgmateriale og stemmesedler.

12 politifolk er tidligere meldt såret.

Spanske regeringsmedlemmer siger, at politiet har grebet ind på en afdæmpet måde med "fasthed og proportion".

Den catalanske leder, Carles Puigdemont, beskylder derimod de spanske myndigheder for "at bruge vold ansvarsløst og helt ude af proportion.

Kampklædte politifolk har skudt med gummikugler og tvunget sig adgang til valgsteder, som blev holdt besat, mens tusinder var på gaden for at komme til at stemme.

Politiets fremfærd kan ifølge flere iagttagere føre til en yderligere polarisering i Spanien.

- Det kan gøre det endnu vanskeligere at finde en løsning på det betændte spørgsmål om Cataloniens uafhængighed, siger den norske sociolog Susanne Bygnes, der har været gæsteforsker ved universitet i Barcelona.

- At det er gået så vidt, som vi ser det nu, er meget overraskende. De fleste havde nok ikke troet, at regeringen i Madrid ville gå så langt. Der er ikke tradition for det i Spanien, siger Bygnes til NTB.

De spanske myndigheder har både foretaget anholdelser af politikere, lagt netsider ned og givet specialpoliti fuldmagt til at hindre afstemningen. Det har ifølge Bygnes fået mange til at trække linjer tilbage til Madrids hårde linje i Franco-tiden.