Der er stadig 600,000 rohingyaer tilbage i Myanmar. Nogle af dem risikerer fængsel for at forlade område.
Mens Myanmars regeringschef, Aung San Suu Kyi, i Haag i Holland forsvarer sit land mod anklager om folkedrab på rohingyaer, er 95 personer fra det muslimske mindretal for retten i hendes hjemland, fordi de forlod deres bydel.
De er anklaget for at have forladt et afgrænset område uden tilladelse fra myndighederne. 25 af de anklagede er børn.
Rohingyaerne er stillet for retten i byen Pathein.
Mindretallet lever under mange restriktioner - med dårlig adgang til sygehuse og læger og til arbejde. Amnesty International har sammenlignet situationen med udviklingen i Sydafrika under det tidligere apartheidstyre.
Ifølge rohingyaernes advokat havde de 95 anklagede betalt tusindvis af kroner for at flygte til storbyen Yangon (Rangoon). De blev anholdt 28. november på vej til et sted, hvor de ville blive hentet af en bus.
De risikerer to års fængsel for at have forbrudt sig mod rejseforbuddet.
Over 730.000 rohingyaer flygtede til Bangladesh i 2017, efter at militæret gennemførte store operationer mod dem.
FN siger, at hensigten med militærets operationer havde "folkedrabshensigt" og omfattede massedrab og massevoldtægter.
Der er stadig 600,000 rohingyaer tilbage i Myanmar, hvor de har fået besked på at blive i deres lejre og deres landsbyer.
I Haag sagde Myanmars øverste leder, Aung San Suu Kyi, onsdag, at det ikke er ikke op til en international domstol at afgøre, hvad der er foregået med de statsløse rohingyaer i Myanmar.
Det tidligere demokrati-ikon tilføjede, at sagen mod Myanmar er "ufuldstændig og misvisende". Hendes udmelding kommer, dagen efter at Gambia, der har rejst sagen, gav sit syn på Myanmars behandling af rohingyaerne.