Annonce
Udland

AC/DC-guitarist er død

Fra venstre til højre ses kernemedlemmerne i AC/DC: sanger Brian Johnson, leadguitarist Angus Young og hans bror, rytmeguitarist Malcolm Young, på et foto fra 2003. Foto: /ritzau/AP/Aaron Harris/arkiv

Malcolm Young, der for tre år siden måtte trække sig fra AC/DC på grund af sygdom, er død, 64 år.

Malcolm Young, der er guitarist og medstifter af rockbandet AC/DC, er død. Han blev 64 år.

Det skriver bandet på sin hjemmeside.

- Det er med dyb sorg, at AC/DC må meddele, at Malcolm Young er afgået ved døden, skriver bandet.

- Som guitarist, sangskriver og visionær var han perfektionist og en unik mand, hedder det videre.

Malcolm Young betragtes af mange som en af de bedste rytmeguitarister inden for den tunge ende af rockskalaen.

I en udtalelse fra Malcolm Youngs familie oplyses det, at han sov stille ind lørdag omgivet af sin familie.

Malcolm Young har været syg i længere tid og forlod AC/DC i 2014 på grund af demens. Han sidste optræden med bandet blev i 2010 i den spanske by Bilbao, hvor bandet sluttede en turné med albummet Black Ice.

Han dannede i 1973 det nu legendariske australske rockband sammen med sin yngre bror, den 62-årige leadguitarist Angus Young, som er kendt for at optræde i skoleuniform.

- Som hans bror er det vanskeligt at udtrykke med ord, hvad han har betydet for mig i løbet af mit liv. Den tætte forbindelse, vi havde, var unik og meget særlig, skriver Angus Young på bandets hjemmeside.

I 1988 forlod Malcolm Young kortvarigt bandet for at stoppe sit alkoholmisbrug og gå i behandling. Missionen lykkes.

Efter, at Malcolm Young for tre år siden måtte forlade den gruppe, han havde været en del af i 41 år, blev han erstattet af sin nevø, Stevie Young.

Malcolm Young blev født i Glasgow i Skotland. Familien udrejste til Australien i 1963, ti år inden AC/DC blev dannet.

En tredje bror, George Young, som var producer for AC/DC, døde i oktober, 70 år.

AC/DC har gennem mere end fire årtier solgt mere end 200 millioner album.

En af dem var albummet "Back in Black", der efter Michael Jacksons "Thriller" er den plade, som har solgt flest eksemplarer.

  • PEOPLE AC DC
    Fra venstre til højre ses kernemedlemmerne i AC/DC: sanger Brian Johnson, leadguitarist Angus Young og hans bror, rytmeguitarist Malcolm Young, på et foto fra 2003. Foto: /ritzau/AP/Aaron Harris/arkiv
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Dølle-slagsmål skyld i flere sigtelser

Dølle

Lørdag på Dølle: Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag