Al-Qaedas gren i Nordafrika advarer Frankrig mod alle forsøg på at frigive de fem franskmænd, som blev bortført i den afrikanske stat Niger i sidste uge.
Al-Qaeda advarer Frankrig mod at forsøge på at frigive de fem franske statsborgere, der er bortført af yderliggående islamister i Niger, oplyser overvågningsgruppen Site.
Al-Qaeda i islamisk Nordafrika har udsendt en udtalelse, hvori de siges, at bortførelserne er en hævnakt mod Frankrig, svoret af AQIM-leder Abu Musab Abdul Wadud, siger den USA-baserede gruppe.
Site siger, at meddelelsen indeholder en advarsel til Frankrig om ikke at forsøge på en ny "redningsaktion", som de har gjort for at befri Michel Germaneau.
AQIM-militante har øget truslerne mod Frankrig og dets borgere, efter en dødelig aktion i Sahara, hvor syv al-Qaeda-medlemmer blev dræbt under et forsøg på at redde det franske gidsel Michel Germaneau.
Gruppen siger, at den har henrettet den 78-årige som gengældelse for frigørelsesaktionen og svor yderligere hævnaktioner mod Frankrig.
Bevæbnede mænd bortførte 16. september fem franske statsborgere sammen med to mænd fra Tongo og Madagaskar under et angreb på franske virksomheder, der arbejder i det nordlige Nigers uranminer.
Frankrig mener, at de fem stadig er i live. Fangerne menes at være ført til et fjernt hjørne af Mali. Præsident Nicolas Sarkozy siger, at Frankrig vil mobilisere alle sine statsorganer for at sikre frigivelsen af gidslerne.
Frankrig håber ifølge forsvarsminister Herve Morin at få kontakt med al-Qaeda for at få nye oplysninger om de fem gidslers skæbne.
/ritzau/AFP