Den tropiske storm Alex i Den Mexicanske Golf er på vej ind over land ved den mexicansk-amerikanske grænse, oplyser USA's stormcenter.
Texas og det nordøstlige Mexico er i orkanen Alex' vold. Den tropiske storm, der i flere dage har samlet styrke i Den Mexicanske Golf, er ifølge det amerikanske stormcenter, National Hurricane Center, begyndt at fyge ind over kysten ved den mexicansk-amerikanske grænse.
Stormen blev få timer, inden den ramte land, opgraderet til en kategori 2-orkan, der omfatter vindstyrker på omkring 155 km/t.
Orkanen har medført at arbejdet med indsamlingen af olie i Den Mexicanske Golf er blevet indstillet.
/ritzau/Reuters