Annonce
Udland

Alle EU-lande støtter omskrevet aftale om brexit

"Vi har godkendt denne aftale, og det ser ud til, at vi er ret tæt på opløbsstrækningen", siger EU-præsident Donald Tusk på et pressemøde i Bruxelles. Foto: François Lenoir/Reuters

Det er nu op til det britiske parlament og Europa-Parlamentet at afgøre, om aftalen kan godkendes.

EU's stats- og regeringschefer har torsdag aften godkendt en revideret aftale for skilsmissen mellem Storbritannien og EU.

Den lægger op til, at briterne forlader EU på velordnet vis 1. november. I en overgangsperiode indtil udgangen af 2020 fastholdes de nuværende forhold mellem parterne. Denne periode kan - med alles accept - forlænges to år.

- Vi har godkendt denne aftale, og det ser ud til, at vi er ret tæt på opløbsstrækningen, siger EU-præsident Donald Tusk på et pressemøde i Bruxelles.

Godkendelsen er sket på et EU-topmøde om brexit, der varede omkring to timer.

EU's stats- og regeringschefer fik ikke mange timer - cirka tre af slagsen - til at læse og vurdere aftalen, inden de skulle vende tommelen op eller ned.

Den lå først færdig torsdag lidt før middag, efter at forhandlerne havde været i gang i tæt på døgndrift i en lille uges tid.

- For det første er den nye aftale blevet positivt modtaget af Irland. Jeg har sagt hele tiden, at vi vil stå ved Irlands side. For det andet er den blevet positivt vurderet af EU-Kommissionen, siger Tusk.

Donald Tusk og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, holdt i den særlige anledning pressemøde med Irlands premierminister, Leo Varadkar.

Irland er det EU-land, som vil opleve de største konsekvenser af brexit.

- Jeg har lært styrken af dette sammenhold i EU. Jeg har set, hvor meget vi kan opnå, når vi står sammen og arbejder sammen, siger Varadkar.

Det er nu op til det britiske parlament og Europa-Parlamentet at afgøre, om skilsmisseaftalen kan godkendes.

Underhuset i London stemmer om brexit-aftalen lørdag.

Tre gange tidligere er en brexit-aftale mellem EU og Storbritannien blevet afvist i Underhuset.

På lørdag skal parlamentarikerne i London stemme om skilsmisseaftalen, der indeholder en del ændringer i forhold til de tidligere versioner.

Blandt andet er den før så omstridte bagstopper, der skulle forhindre en hård grænse, fjernet fra aftalen.

  • EU Summit in Brussels
    "Vi har godkendt denne aftale, og det ser ud til, at vi er ret tæt på opløbsstrækningen", siger EU-præsident Donald Tusk på et pressemøde i Bruxelles. Foto: François Lenoir/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

Så er markedspladsen åben

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Morten er betjent på Dølle: - Her er vi meget mere på

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen