Armensk protestleder sætter sig på magten

Armeniens parlament har onsdag formiddag valgt protestlederen Nikol Pashinyan som ny premierminister.

Parlamentets medlemmer valgte Pashinyan med 59 stemmer mod 42. Det regerende Republikanske Parti støttede oppositionslederen i hans andet forsøg på at blive regeringsleder.

Ved det første forsøg fik Pashinyan ikke den nødvendige opbakning, fordi regeringspartiet stemte imod.

Det forstærkede protester, der tvang den tidligere regeringsleder Serzh Sarksyan til at forlade premierministerposten efter blot en uge i embedet.

Tusindvis af demonstranter var samlet i de centrale dele af hovedstaden Jerevan, mens valghandlingen foregik i parlamentet.

Den fandt sted efter flere dage med masseprotester, som tvang veteranen Serzh Sarksyan til at træde tilbage som regeringsleder. Sarksyans fald banede vej for det dramatiske magtskifte i den tidligere sovjetrepublik.

- Vi har gennemført en revolution i vort land, siger den 19-årige Karine Balayan, som er iført en T-shirt med Pashinyans portræt.

- Hele verden vil respektere os for det, siger hun.

Sarksyan støttede som præsident i 2015 en forfatningsreform, der gjorde det muligt for ham at blive premierminister. Men han lovede dengang, at han ikke ville gå efter posten.

Det gjorde han alligevel. Det udløste vrede i befolkningen, hvor mange har beskyldt ham for at klamre sig til magten. Efter dages protester og et bizart tv-møde mellem oppositionslederen og Sarksyan besluttede premierministeren at trække sig.

Han udvandrede fra mødet med Pashinyan, da sidstnævnte iklædt camouflagetøj og forbinding på hånden havde erklæret, at Sarksyan var "færdig".

Pashinyan var tirsdag den eneste nominerede til posten som premierminister.

Den tumultagtige udvikling er blevet nøje fulgt i Moskva. Den russiske ledelse opfatter Armenien som en strategisk allieret og ønsker ikke at se ændringer, der trækker landet længere væk fra Rusland.