Antallet af personer, der søger om asyl i EU, steg i 2023 med 18 procent i forhold til året før. 1,14 millioner søgte sidste år asyl i EU-landene.
Ikke siden flygtninge- og migrationskrisen i 2015 og 2016 har der været så stor en tilstrømning af asylansøgere til EU.
Det oplyser EU's Agentur for Asyl (EUAA) i en rapport, som er offentliggjort onsdag morgen.
Syrere og afghanere udgør de to største grupper af asylansøgere.
Begge grupper har været dominerende i asylstatistikkerne siden 2015 og 2016, hvor store strømme af flygtninge og migranter satte asylansøgerne øverst på den politiske dagsorden i Europa.
Tyrkiske statsborgere var sidste år den tredje største gruppe asylansøgere, hvilket er en ny udvikling.
Antallet af tyrkiske asylansøgere var således sidste år 82 procent højere end året før. Det er uklart, hvad den pludselige stigning skyldes.
Krigen i Gaza kan ifølge EU's Agentur for Asyl aflæses i statistikkerne, ved at næsten 11.600 palæstinensere søgte om asyl i EU.
Det er det højeste antal palæstinensiske ansøgere, som agenturet nogensinde har registreret i løbet af et år.
Dog er antallet af palæstinensiske asylansøgere behæftet med stor usikkerhed, da størstedelen af EU-landene ikke anerkender Palæstina som en stat.
Og dermed bliver borgere fra Gaza - eller Vestbredden - ikke nødvendigvis registreret som palæstinensere.
Tilbage i 2015 og 2016 søgte henholdsvis 1,32 millioner og 1,2 millioner personer asyl i EU samt Schweiz og Norge, som ikke er med i unionen.
Schweiz og Norge indgår også i tallene for 2023.
Tyskland var sidste år det EU-land, som modtog flest asylansøgninger. Tre ud af ti asylansøgninger - eller 334.000 - blev afleveret hos de tyske myndigheder.
Krigen i Ukraine kan ikke umiddelbart aflæses af statistikken.
Det skyldes, at cirka 4,4 millioner ukrainske flygtninge og fordrevne har fået midlertidig beskyttelse i EU uden om det sædvanlige asylsystem siden krigens begyndelse.
/ritzau/