Annonce
Udland

Australiens største by tillader markant genåbning

I en uge har det været tilladt for caféer og restauranter at have ti gæster efter to måneders nedlukning. Det bliver sat op til 50 fra 1. juni. (Foto er fra første åbningsdag i Sydney) Foto: Loren Elliott/Reuters

Australien har indtil videre haft succes med at holde coronavirusset nede, hvor 100 coronapatienter er døde.

Australiens mest folkerige delstat, New South Wales (NSW), hvori storbyen Sydney ligger, vil tillade op til 50 personer på restauranter og caféer fra 1. juni.

Det melder NSW's premierminister, Gladys Berejiklian, fredag på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I øjeblikket lyder begrænsningen på ti personer på restauranter og caféer, der åbnede sidste fredag efter to måneders nedlukning.

I Danmark, hvor restauranterne åbnede mandag, er retningslinjerne, at restauranter og caféer skal have to kvadratmeter per person, og kravet fordobles til fire meter per person, hvis kunderne "i væsentlighed" står op.

Med det nye tiltag håber premierministeren at sætte skub i økonomien, der har været hårdt ramt under coronakrisen.

- At miste 221.000 job i april var en katastrofe. Vi vil ikke se, at det fortsætter, siger Berejiklian.

Nationalt har næsten 600.000 australiere mistet deres job i april.

Den australske premierminister, Scott Morrison, ønsker, at hovedparten af alle restriktioner fjernes inden juli som led i en tretrins-plan for at få gang i økonomien.

Men gennemførelsen af denne plan er i høj grad op til de enkelte delstaters ledere, der har været uenige om flere af lempelserne. Der har blandt andet været uenighed om at åbne for indenrigsrejser mellem delstaterne.

En af de ting, der ikke ser ud til at vende tilbage lige foreløbig i Australien, er krydstogtskibe.

Således har Australien fredag forlænget et forbud, der forhindrer krydstogtskibe med over 100 passagerer at operere i australsk farvande de næste tre måneder, skriver nyhedsbureauet dpa.

Australien har indtil videre haft succes med at holde coronavirusset nede ved tidligt at lukke landets grænser og indføre skrappe restriktioner.

Det har blandt andet inkluderet forsamlingsforbud på mere end to personer og udgangsforbud, medmindre man skulle besøge læge, handle dagligvarer eller motionere. Disse restriktioner er siden blevet lempet.

Landet har registreret omkring 7000 smittetilfælde og 100 coronarelaterede dødsfald, hvilket er markant under de registrerede antal i USA, Storbritannien og Sydeuropa. Der bor knap 25 millioner mennesker i Australien.

  • The first morning of eased coronavirus disease (COVID-19) restrictions in Sydney
    I en uge har det været tilladt for caféer og restauranter at have ti gæster efter to måneders nedlukning. Det bliver sat op til 50 fra 1. juni. (Foto er fra første åbningsdag i Sydney) Foto: Loren Elliott/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er semifinalen

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Annonce
Annonce
Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland