Annonce
Udland

Avis: Nordkoreas leder skal drøfte våbensalg med Putin

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, på besøg på en våbenfabrik et ikke nærmere defineret sted i Nordkorea. Billedet er offentliggjort af det statsstyrede nyhedsbureau KCNA og modtaget af vestlige medier søndag. Foto: Kcna/Reuters
Putin vil købe granater og missiler, mens Kim Jong-un vil have fingre i avanceret teknologi, siger kilder.

Nordkoreas øverste leder, Kim Jong-un, planlægger at rejse til Rusland i denne måned for at mødes med præsident Vladimir Putin og drøfte muligt salg af våben til Rusland.

Det oplyser unavngivne embedsmænd fra USA og nogle af dets allierede lande til New York Times.

Ifølge kilderne ventes de to ledere også at drøfte andre former for militært samarbejde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mødet ventes enten at finde sted i Vladivostok i det østlige Rusland eller muligvis i den russiske hovedstad, Moskva. Det er endnu uvist.

Rejsen ventes at ske i det særligt sikrede tog, som Kim Jong-un flere gange tidligere har brugt ved udlandsrejser.

Putin vil gerne have Kim til at sende Rusland artillerigranater og missiler, der kan anvendes mod kampvogne, skriver avisen.

Kim Jong-un vil til gengæld gerne have Putin til at hjælpe landet med at få fingre i teknologi, der kan bruges til satellitter og atomubåde, siger embedsmændene til New York Times.

Læs nyhed i New York Times

I sidste uge gav Det Hvide Hus udtryk for dyb bekymring over forhandlinger om våbensalg mellem de to lande.

USA's talsmand for national sikkerhed, John Kirby, sagde på et pressemøde, at den russiske forsvarsminister, Sergej Sjojgu, under et besøg i Nordkorea har forsøgt at overtale den nordkoreanske ledelse til at sælge granater til Rusland.

Efterretninger viser ifølge Kirby, at andre russiske embedsmænd har fulgt op på Sjojgus besøg og været i Nordkorea siden da.

USA har flere gange tidligere advaret om, at Nordkorea muligvis vil sælge flere våben til Rusland. Sidste år har Nordkorea ifølge USA solgt missiler og granater til Rusland.

Angiveligt har Putin og Kim også udvekslet breve om at udvide samarbejdet mellem de to lande, sagde Kirby i sidste uge.

Putins talsmand, Dmitrij Peskov, ville i sidste uge hverken be- eller afkræfte, om der har været udvekslet breve mellem de to ledere. Men han sagde, at Rusland ønsker at udbygge forholdet til Nordkorea.

Oplysningerne om et muligt besøg fra Kim Jong-un i Rusland er ikke bekræftet officielt fra russisk eller nordkoreansk side.

Læs om Eastern Economic Forum

Biden-regeringen har flere gange hævdet, at Rusland i stigende grad er blevet afhængig af hjælp fra lande som Nordkorea og Iran, hvis det skal skaffe våben nok til krigen i Ukraine.

Både Putin og Kim ventes at deltage i Eastern Economic Forum, der finder sted i Vladivostok fra 10.-13. september, siger kilderne.

Det er et møde, der i 2022 samlede stats- og regeringschefer, ministre og erhvervsledere fra 68 lande.

Ud over Rusland var der sidste år store delegationer fra blandt andet Kina, Indien og Myanmar.

/ritzau/

  • North Korean leader Kim Jong Un inspects the Pukjung Machine Complex and a major munitions factory
    Nordkoreas leder, Kim Jong-un, på besøg på en våbenfabrik et ikke nærmere defineret sted i Nordkorea. Billedet er offentliggjort af det statsstyrede nyhedsbureau KCNA og modtaget af vestlige medier søndag. Foto: Kcna/Reuters
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til