Turistkvarter i den thailandske hovedstad er ramt af mindst tre eksplosioner. Der er hundredvis af soldater i området.
Den centrale del af Thailands hovedstad, Bangkok, er ramt af op til tre eksplosioner. Først to eksplosioner, en halv time senere endnu en.
Det er ikke umiddelbart klart, hvad der er sket, men eksplosionerne er sket i et område, hvor der er udstationeret masser af soldater.
Vidner siger til Reuters, at mindst seks personer er såret.
I mandags rykkede hundredvis af soldater til kvarteret for at hindre tusindvis af demonstranter i at marchere til turistkvarteret.
Demonstranterne har i længere tid demonstreret med krav om, at regeringen går af og udskriver nyvalg.
/ritzau/Reuters