Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har truet med at nedlægge veto mod nye penge til Ukraine, når EU-landenes stats- og regeringschefer 1. februar samles til et nyt topmøde i Bruxelles.
Modtrækket bliver ikke at udelukke Orbán fra at stemme på topmødet.
Det fastslår Belgiens EU-ambassadør, Willem van de Voorde, forud for, at Belgien overtager formandskabet for EU den 1. januar 2024.
- Så længe medlemslandene respekterer traktaterne, så kan vi arbejde sammen, siger Willem van de Voorde.
Han understreger dermed, at Ungarn har ret til at have sin egen holdning til Ukraine-midlerne, så længe landet respekterer EU's retsstatsprincipper og EU-traktaterne.
Willem van de Voorde mødte tirsdag pressen i Bruxelles, forud for at Belgien overtager formandskabet. Det sker på et kritisk tidspunkt, hvor opbakningen til Ukraine har slået sprækker.
På sidste uges EU-topmøde måtte Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, udnytter de særlige konsensusregler til det yderste for at få en beslutning om optagelsesforhandlinger med Ukraine igennem.
Scholz bad Orbán forlade rummet, så de øvrige 26 EU-lande kunne give grønt lys til Ukraine uden at Orbán nedlagde veto. Men den procedure kan ikke anvendes igen på det ekstraordinære EU-topmøde til februar, lød vurderingen på topmødet.
Orbáns tilgang har skabt frustration blandt andre EU-lande. De har også bidt mærke i, at Orbán som den hidtil eneste EU-leder har trykket hånd med Putin efter invasionen af Ukraine.
Derfor har nogle spekuleret i, om man kunne bruge EU-traktatens artikel 7 til at fratage Orbán stemmeretten, så de øvrige 26 lande kunne gå videre med det langsigtede budget til Ukraine.
Det kommer dog ikke til at ske. Ifølge Willem van de Voorde kommer der ikke nogen afstemning blandt landene om spørgsmålet før eller efter topmødet.
- EU-Kommissionen laver rapporter om alle 27 medlemslandene. Men rapporterne ventes først i slutningen af juni eller begyndelsen af juli. Så de vil formentlig komme for sent i forhold til de diskussioner, vi har nu, siger Willem van de Voorde.
Han forventer, at man til sidst i formandskabet vil gøre status, i forhold til hvordan landene står i forhold til en eventuel artikel 7-procedure.
- Men det sker ikke som en afstemning. Det er mere en vurdering, som skal fastholde presset på hovedstæderne, siger Willem van de Voorde.
Han fastslår, at Belgien ser EU-formandskab som todelt. I den første periode fra januar til marts vil fokus være på at få gennemført så meget lovgivning som muligt.
Herefter ventes EU-Parlamentets valgkamp at gøre det svært at nå længere inden valget i juni.
Belgien håber blandt andet, at man vil kunne vedtage asyl- og migrationspagten, som ikke ser ud til at nå i mål under det spanske formandskab.
I den anden del af formandskabsperioden vil Belgien fokusere på at forberede den næste mandatperiode.
Det vil sige hjælpe med at fastlægge strategiske mål for den kommende EU-Kommission. Samt vedtage en køreplan for de interne reformer, der skal gennemføres over de kommende år for at gøre EU klar til en vedtagelse med flere nye lande.
/ritzau/