Annonce
Udland

Biden-ministre får indrejseforbud i Rusland

Den amerikanske justitsminister, Merrick Garland, der her taler med præsident Joe Biden og vicepræsident Kamala Harris i baggrunden, er ramt af indrejseforbud i Rusland. Det er nogle af de sanktioner, Rusland har indført mod USA. (Arkivfoto) Foto: Alex Wong/Ritzau Scanpix

Flere amerikanske ministre og topembedsmænd får indrejseforbud i Rusland som svar på USA's sanktioner.

USA's justitsminister, Merrick Garland, og minister for indenlandsk sikkerhed, Alejandro Mayorkas, er blandt otte højtstående amerikanske embedsmænd og diplomater, der nu får indrejseforbud i Rusland.

Det meddeler det russiske udenrigsministerium fredag.

Også direktøren for forbundspolitiet FBI, Christopher Wray, og Susan Rice, der er præsident Joe Bidens toprådgiver i indenrigspolitiske spørgsmål, må ikke længere rejse ind i Rusland.

Det samme gælder direktøren for USA's nationale efterretningstjeneste, Avril Haines, og direktøren for det amerikanske fængselsvæsen, Michael Carvajal.

Også en række tidligere topembedsmænd bliver ramt af det russiske indrejseforbud. Det gælder blandt andre John Bolton, der en overgang var national sikkerhedsrådgiver under præsident Donald Trump.

Bolton var også USA's FN-ambassadør under præsident George W. Bush.

Fælles for de otte, der nu får forbud mod at rejse ind i Rusland, er, at de har været "involveret i at implementere en antirussisk politik".

Meddelelsen fra det russiske udenrigsministerium kommer, efter at USA torsdag indførte nye sanktioner mod Rusland.

Både de nye sanktioner og tidligere sanktioner er nu ved at blive besvaret, meddeler Rusland fredag.

- Realiteten er, at det, vi hører fra Washington, adskiller sig fra det, vi rent faktisk ser, skriver det russiske udenrigsministerium.

- Der skal ikke være nogen tvivl: ikke en eneste "bølge" af sanktioner vil forblive ubesvaret, meddeler ministeriet ifølge nyhedsbureauet Tass.

På trods af de seneste døgns mange sanktioner mellem de to lande, siger regeringen i Moskva, at den stadig ser "positivt" på et muligt topmøde mellem den russiske præsident, Vladimir Putin, og USA's præsident, Joe Biden.

Rusland overvejer Bidens forslag om et møde, hedder det fra ministeriet.

  • President Biden Delivers Remarks On Gun Violence Prevention From White House Rose Garden
    Den amerikanske justitsminister, Merrick Garland, der her taler med præsident Joe Biden og vicepræsident Kamala Harris i baggrunden, er ramt af indrejseforbud i Rusland. Det er nogle af de sanktioner, Rusland har indført mod USA. (Arkivfoto) Foto: Alex Wong/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

112

Fik slag i hovedet på marken

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen