Annonce
Udland

Biden vil fremlægge plan for Afghanistan-exit før 11. september

Joe Biden ønsker ifølge The Washington Post at have trukket amerikanske styrker ud af Afghanistan inden 11. september (Arkivfoto). Foto: J. Scott Applewhite/Ritzau Scanpix

Onsdag vil Joe Biden fremlægge planer for at trække USA's styrker ud af Afghanistan inden 11. september.

De amerikanske soldater skal senest den 11. september i år - på 20-årsdagen for angrebet i USA - være ude af Afghanistan.

Sådan lyder ambitionen fra USA's præsident, Joe Biden.

Det skriver den amerikanske avis The Washington Post, der tirsdag citerer anonyme kilder med kendskab til planen. Biden vil ifølge avisen offentligt præsentere tilbagetrækningen onsdag.

Højtstående amerikanske embedsmænd bekræfter oplysningen overfor nyhedsbureauerne AP, dpa og AFP. Efterfølgende har Det Hvide Hus bekræftet, at Biden onsdag vil fremlægge sine planer for en tilbagetrækning.

USA har officielt 2500 soldater udstationeret i Afghanistan. Antallet varierer dog, og ifølge Washington Post er antallet i dag nærmere 3500. En overgang var der op mod 100.000 amerikanske soldater i landet.

Andre Nato-lande har, ifølge det norske nyhedsbureau NTB, tilsammen godt 7500 soldater i Afghanistan

Joe Bidens forgænger, Donald Trump, forhandlede sig sidste år frem til en aftale med den militante talibanbevægelse. Her lød det, at de amerikanske styrker skulle være ude af Afghanistan senest 1. maj.

Talibanbevægelsen har advaret om, at den vil gå til angreb, hvis alle udenlandske soldater ikke er ude af landet inden den dato.

Bidens plan lægger op til, at de fleste styrker trækkes tilbage i løbet af den nærmeste tid. Men han garanterer altså ikke, at USA's soldater vil være ude af Afghanistan inden den aftalte deadline 1. maj.

Det vides ikke umiddelbart, hvad talibanbevægelsen tænker om den gradvise tilbagetrækning, som Biden planlægger.

Men en talsmand for bevægelsen oplyser tirsdag ifølge AFP, at Taliban ikke har tænkt sig at deltage i nogen møder om Afghanistans fremtid, før alle udenlandske styrker er trukket ud af landet.

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, har onsdag indkaldt alliancens udenrigs- og forsvarsministre til et ekstraordinært møde. Det ventes ifølge NTB, at Afghanistan bliver et af temaerne.

Stoltenberg mødes også med USA's forsvarschef, Lloyd Austin, og USA's udenrigsminister, Anthony Blinken, i Nato-hovedkvarteret.

USA gik ind i Afghanistan i 2001.

Danmark har ikke længere kampstyrker i i Afghanistan. I dag består den danske indsats ifølge Udenrigsministeriet af et mindre antal rådgivere, instruktører og støttebidrag omkring Kabul. Dertil kommer økonomisk bistand til kapacitetsopbygning og drift af de afghanske sikkerhedsstyrker.

Washington Posts historie om amerikansk tilbagetrækning
  • US-POLITICS-CRIME-CAPITOL
    Joe Biden ønsker ifølge The Washington Post at have trukket amerikanske styrker ud af Afghanistan inden 11. september (Arkivfoto). Foto: J. Scott Applewhite/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing