Annonce
Udland

Bjergbestigere fejrer 60 år på Mount Everest med kritik

Foto: Tshering Sherpa /Scanpix

Onsdag kunne bjergbestigere fejre 60-året for den første bestigning af verdens højeste bjerg, Mount Everest.

Det blev markeret af blandt andre Reinhold Messner, som i 1978 var den første til at bestige bjerget uden brug af medbragt ilt.

Italieneren benyttede lejligheden til at lange ud efter det, han opfatter som "masseturisme" på bjerget. Bare i år har 512 mennesker nået toppen.

- Som bjergbestiger klatrede jeg med mit eget tov. Men Hillary Step har i dag fæstnede reb, så folk kan komme op nemmere og lettere, siger Reinhold Messner.

Den 68-årige italiener besteg bjerget alene i 1980.

Hillary Step er en 12 meter lang klippevæg, der er i 7760 meters højde og udgør den sidste store forhindring på vej mod toppen af det 8848 meter høje bjerg.

Hundredvis af mennesker er omkommet under forsøget på at nå toppen af Mount Everest i Himalaya.

Men tusindvis af mennesker er nået derop trods strabadser og tynd luft, og onsdag er det 60 år siden, newzealænderen Edmund Hillary og den lokale guide Tenzing Norgay nåede toppen og banede vejen for eventyrere fra hele verden.

I Nepal, hvorfra de fleste ekspeditioner op ad det 8850 meter høje bjerg foregår, er der en stribe arrangementer for at markere jubilæet.

De begyndte i søndags, hvor bjergbestigere satte sig sammen til en konference i den lille bjergby Khumjung for at drøfte klimaforandringers påvirkning i Himalaya.

Der er også kampagner for at indsamle affald fra de mange ekspeditioner på bjerget, og der organiseres maratonløb i tynd luft.

Ellers har jubilæumsåret allerede været præget af begivenheder, hvor forskellige bjergbestigere har forsøgt at gøre sig så bemærket, at de også skriver sig ind verdens højeste bjergs historie.

Maj er den ideelle måned, når Mount Everest skal bestiges, og i år har omkring 500 bjergbestigere allerede været på toppen, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Blandt dem er den første saudiarabiske kvinde, den første pakistanske kvinde, ligesom den første kvinde, der har besteget bjerget to gange i samme sæson, har gennemført bedriften i jubilæumsåret.

Lene Gammelgård besteg som første danske kvinde Mount Everest i 1996, mens Michael Knakkergård i 1995 blev den første dansker på toppen af bjerget.

Han døde fire år senere ved en ulykke på et andet Himalaya-bjerg.

/ritzau/dpa

  • Foto: Tshering Sherpa /Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t