Annonce
Udland

Brasiliansk mor til tre var blandt ofrene for angreb i Nice

Blandt de tre ofre for angrebet i kirken Notre-Dame i centrum af Nice torsdag var en brasiliansk kvinde. Hun nåede at sende en kærlighedserklæring til sine tre børn, inden hun døde. Foto: Valery Hache/Ritzau Scanpix

En brasiliansk kvinde på 44 år var blandt de tre personer, som torsdag blev dræbt af knivstik i fransk kirke.

Et af de tre ofre for et knivangreb torsdag i den sydfranske by Nice var en 44-årig brasiliansk kvinde og mor til tre.

Det oplyser Brasiliens udenrigsministerium.

Det lykkedes den alvorligt sårede kvinde at komme væk fra den kirke i centrum af Nice, hvor en knivbevæbnet mand havde stukket hende adskillige gange, til en café i nærheden.

Men kort tid efter døde hun. Det har kilder i det franske politi tidligere oplyst.

- Sig til mine børn, at jeg elsker dem, nåede hun ifølge den franske tv-station BFM at sige, inden hun døde.

Brasiliens udenrigsministerium oplyser, at kvinden boede i Frankrig. Det er uvist, om hun også havde fransk statsborgerskab.

- Brasiliens regering må beklageligvis meddele, at et af dødsofrene var en brasiliansk mor til tre børn, lyder det i en meddelelse fra udenrigsministeriet.

Den mistænkte gerningsmand, en 21-årig mand fra Tunesien, er anholdt. Han blev skudt og såret af politiet og er i kritisk tilstand på hospitalet.

Forinden havde han med en 30 centimer lang kniv skåret halsen over på en 55-årig kirketjener og en 60-årig kvinde.

Ifølge Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, var drabene et "islamistisk terrorangreb".

I meddelelsen fra Brasiliens udenrigsministerium udtrykkes der "på vegne af hele Brasilien" medfølelse med familier og venner til de tre ofre samt med Frankrig og landets befolkning.

Ifølge de franske myndigheder blev det de tre personers skæbne, at de befandt sig i den katolske kirke torsdag ved nitiden, da gerningspersonen udstyret med tre knive og en koran indledte sit angreb.

- Personerne blev angrebet alene af den grund, at de var til stede i kirken på det tidspunkt, sagde Jean-Francois Ricard, der har titel af antiterror-anklager, på et pressemøde torsdag.

  • TOPSHOT-FRANCE-POLICE-INVESTIGATION-ATTACK
    Blandt de tre ofre for angrebet i kirken Notre-Dame i centrum af Nice torsdag var en brasiliansk kvinde. Hun nåede at sende en kærlighedserklæring til sine tre børn, inden hun døde. Foto: Valery Hache/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen