Annonce
Udland

Brasilien igangsætter hektisk redningsindsats efter 78 dødsfald

Et dronebillede viser både med frivillige, som leder efter mennesker, der er fanget i oversvømmede huse i Canoas i den brasilianske delstat Rio Grande do Sul. Foto: Amanda Perobelli/Reuters
Mere end 3000 soldater og andre redningsarbejdere har forsøgt at redde befolkningen i oversvømmede byer.

Myndighederne i det sydlige Brasilien kæmper for at redde indbyggere fra voldsomme oversvømmelser og mudderskred i det, som omtales som den største klimakatastrofe i regionen nogensinde.

Det skriver nyhedsbureauet AFP natten til mandag.

Mindst 78 mennesker er blevet dræbt og 115.000 personer er fordrevet fra deres hjem i den brasilianske delstat Rio Grande do Sul. Mindst 105 personer savnes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hele byer ligger under vand, mens huse, broer og veje er kollapset efter flere dage med voldsom regn.

I byen Porto Alegre, som er hovedstaden i den brasilianske delstat Rio Grande do Sul, søger brasilianere tilflugt på toppen af huse, mens andre forsøger at komme i sikkerhed i kanoer og små både på de oversvømmede veje.

Klimatologen Francisco Eliseu Aquino har ifølge AFP kaldt klimaforandringerne og vejrfænomenet El Niño for en "katastrofal cocktail", som har resulteret i den voldsomme regn.

Mere end 3000 soldater, brandmænd og andre redningsarbejdere forsøger at redde befolkningen i de oversvømmede brasilianske byer.

Soldater er i færd med at sætte felthospitaler op, efter at hundredvis af patienter er blevet evakueret fra hospitaler.

Civile har organiseret sig i frivillige grupper, som skaffer basale fornødenheder, inklusiv redningsveste, vand og brændstof.

- Alle gør, hvad de kan, siger Luis Eduardo da Silva, en 32-årig frivillig.

Guaiba-floden, som løber gennem byen, har nået en rekordhøj vandstand på 5,3 meter ifølge lokale myndigheder. Det er et godt stykke over den tidligere rekord på 4,76 meter fra 1941.

- Det ligner en krigsscene. Når det er slut, vil det også kræve en fremgangsmåde som efter en krig, lyder det fra Eduardo Leite, som er guvernør i delstaten Rio Grande do Sul.

Brasiliens præsident Luiz Inacio Lula da Silva har lovet, at regeringen vil sørge for alle nødvendige ressourcer til genopbygning af byerne.

Ud over Porto Alegre er 341 andre byer og landsbyer blevet ramt af oversvømmelser.

/ritzau/

  • Flooding due to heavy rains in Canoas in Rio Grande do Sul state
    Et dronebillede viser både med frivillige, som leder efter mennesker, der er fanget i oversvømmede huse i Canoas i den brasilianske delstat Rio Grande do Sul. Foto: Amanda Perobelli/Reuters
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t