Det var også hårdt for Anders Behring Breivik at høre vidneudsagnene fra de overlevende fra Regeringskvarteret i Oslo 22. juli sidste år.
- Det er umuligt ikke at blive grebet af alle beskrivelserne. Det er sikkert meget barskere for andre end for mig, men det er også hårdt for mig.
Ordene faldt i Tingsretten i Oslo, hvor sagen mod Breivik onsdag fortsatte på syvende dag.
Breivik, der med sit bombeangreb i Oslo og sin skudmassakre på øen Utøya dræbte 77 mennesker, fortæller også, at en del af forberedelserne til blodbadet var billeder - fra folkemord og blodige konflikter.
Dommer Wenche Elizabeth Arntzen bad ham forklare, hvad der satte ham i stand til at gøre, som han gjorde den 22. juli 2011, nu da han tidligere har sagt, at sådanne handlinger strider mod menneskelig natur.
- For eksempel det at se på frygtelige billeder for at visualisere, sagde den 33-årige massemorder.
- Det var en del af træningen. Jeg så billeder af folkemord og blodige konflikter. Meget af det fra Serbien, sagde han.
Inden da gentog han, at ugerningen var politisk.
- Jeg har hele tiden sagt, at det var grusomt, og at vold er den sidste løsning. Det er den mest ekstreme handling at tage en andens liv.
- Jeg og mange andre havde håbet på, at Arbeiderpartiet og andre magthavere ville ændre deres syn og lære af deres fejl, siger Breivik.
Han tilføjer, at han havde håbet, at regeringspartiet ville have sagt undskyld for at have "druknet landet i immigranter".
Han bliver også spurgt af en anklager, om han i andre sammenhænge har haft drabstanker.
Men Breivik siger, at betegnelsen drabstanker er forkert.
- En Afghanistan-soldat, der har fået ordre til at dræbe Taliban-styrker, anklages jo ikke for drabstanker. Han gør sin pligt, siger Breivik, der atter understreger, at hans motiv var politisk.
En del af retsmødet drejede sig om, hvorvidt Breivik er tilregnelig. Selv frygter han, at han bliver kendt utilregnelig, da han så kan ende på et "galehus", ligesom han mener, at hans holdninger ikke er vanvittige.
/ritzau/NTB