Forsvareren for den norske massemorder overvejer en strategi, der kan give Breivik en mindre straf.
Den norske massemorder, Anders Behring Breivik, overvejer at erklære sig skyldig i terror, men han vil benægte, at det var en kriminel handing, da han myrdede 77 mennesker.
Det er konturerne i den strategi, som forsvareren vil bruge ved retssagen, når den starter til foråret.
Forsvarsadvokaten Geir Lippestad lettede lidt på låget, da han tidligere fredag sammen med sine medarbejdere besøgte Breiviks gård.
Her gav han pressen en orientering om, hvordan forsvarets linje vil være i den største straffesag i Norge nogensinde. Breivik er sigtet for at myrde 77 mennesker i Oslo og på Utøya i juli.
Breivik vil tage ansvar for de handlinger, han har begået, men han vil ikke erklære sig skyldig i en kriminel handling. Han mener, at han befinder sig midt i en krig for at bekæmpe og stoppe islamiseringen af Europa.
Lippestad afslørede også, at forsvaret arbejder ud fra to hovedspor for at lægge sig fast på, hvordan man skal forsvare ham under retssagen.
Den ene er "radikaleringsfaktorerne", som skal fastslå, hvordan Breivik endte med at begå ekstreme handlinger, fordi der ikke var andre muligheder for ham at ytre sig i en åben politisk sammenhæng.
Det andet spor er, hvad der konkret gjorde det muligt for ham at udføre sin forbrydelse.
Forsvareren mener, at dårligt beredskab ved regeringskvarteret i Oslo og på Utøya er faktorer, som kunne give den 32-årige Breivik en lavere straf end de 21 års fængsel, der er lagt op til.
Den norske professor i kriminologi Nils Christie betegner det dog som stærkt usandsynligt, at der bliver tale om formildende omstændigheder i den opsigtvækkende sag.
- Det, denne person har gjort, er så hinsides alt og så rædselsfuldt, at det at tale om formildende omstændigheder bliver som at prøve at fylde vand i Atlanterhavet med en teske, fastslår Christie over for avisen VG.
/ritzau/NTB