Annonce
Udland

Briter under pres siger delvis ja til Huaweis 5G-netværk

En mobilshop i London med et klart budskab om afløseren for mobil- og datanetværket 4G. Foto: Justin Tallis/Ritzau Scanpix

USA's præsident ventes at blive sur over britisk beslutning om kinesiske Huawei og det kommende 5G-netværk.

Storbritannien vil tillade den kinesiske telegigant Huawei at spille en rolle i opbygningen af et 5G-mobilnetværk. Men en rolle med begrænsninger.

Det oplyser den britiske regering tirsdag efter at have været under hårdt pres fra USA.

Afgørelsen vil ikke blive modtaget venligt af præsident Donald Trump. Med brexit lige om hjørnet kan det kaste grus i det samarbejde, som premierminister Boris Johnson har stillet i udsigt med USA.

- Det er glædeligt, at Storbritannien har stået imod det enorme pres, som den britiske regering har oplevet fra amerikansk side de seneste uger og måneder. Der er stort cadeau herfra til Boris Johnson og resten af de britiske politikere for at tage stilling og melde klart ud, siger Jiang Lichao, der er topchef i Huawei Danmark.

- Det er vigtigt med teknologisk udvikling, der er baseret på fakta og standarder, som det er sket i EU-regi og nu i Storbritannien, og vi ser frem til udmeldinger fra andre lande inklusiv Danmark, siger han.

Det hedder i den nye britiske bestemmelse, at en "højrisiko-byder" vil blive udelukket fra sensitive dele af det kommende mobil- og netværk.

Men i samme omgang lyder det, at en "højrisiko-byder" vil kunne få andel i "ikke-følsomme" dele af 5G.

Det fremgår ikke klart, hvordan det skal forstås, og hvordan det skal virke.

Men Huawei vil med sit 5G-netværk ikke få lov at nærme sig atomanlæg og militære baser.

USA's regering har klart ladet forstå, at hvis Storbritannien skal være en nær partner, når landet fredag ved midnat træder ud af EU, så bør det udelukke Huawei helt.

Det amerikanske argument er, at Huawei er nært forbundet med Kinas kommunistiske regime. Og at det som 5G-udbyder kan bruge sit udstyr til at stjæle vitale oplysninger i de vestlige lande.

Huawei benægter alle beskyldninger om spionage.

TDC afbrød sidste år samarbejdet med Huawei og lader svenske Ericsson opbygge selskabets 5G-netværk.

  • BRITAIN-CHINA-US-TELECOMS-IT-MOBILE-SECURITY-5G-HUAWEI
    En mobilshop i London med et klart budskab om afløseren for mobil- og datanetværket 4G. Foto: Justin Tallis/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing