Også efter briternes ventede farvel til EU i marts 2019 forventer EU-Kommissionen at modtage penge fra London.
Selv om Storbritannien efter planen endegyldigt kapper båndene til EU i marts 2019, skal briterne fortsætte med at sende penge til fællesskabet.
Betalingerne er til langtidsprogrammer, som den britiske regering havde forpligtet sig til inden EU-afstemningen i juni 2016.
Det siger EU's budgetkommissær, Günther Oettinger, til Bild ifølge nyhedsbureauet Reuters.
- Som et resultat vil London skulle overføre penge til Bruxelles mindst indtil 2020, siger han til den tyske avis.
Hvor store beløb, der er tale om, fremgår ikke.
Ifølge Oettinger vil EU som følge af brexit få et hul i de årlige indtægter på 10-12 milliarder euro. Det svarer til mellem 75 og 90 milliarder kroner ud af et samlet EU-budget på over 1000 milliarder kroner om året.
Hullet kan blive fyldt op af budgetnedskæringer og højere bidrag fra medlemslandene, oplyser han.
En anden mulighed er, at EU fjerner rabatter, som medlemslandene gennem årene har forhandlet sig frem til.
- Det ville resultere i betydelige administrative forenklinger, og det ville sætte en stopper for den studehandel, der hidtil har været en del af budgetforhandlingerne, siger Oettinger.
EU-Kommissionen optegnede i juni fem scenarier for, hvordan EU kan kompensere for de økonomiske konsekvenser af Storbritanniens udtræden. Blandt forslagene var en skat på finansielle transaktioner eller afgifter på elektricitet, motorbrændstof og CO2-udledninger.
I samme forbindelse opfordrede Oettinger EU til i kølvandet af brexit at stramme op i måden, der anvendes penge på.
- Vi vil ikke længere have Storbritannien blandt os, men de var trods Thatcher-rabatten nettobetalere, sagde han.
Under den forhenværende regeringsleder Margaret Thatcher sikrede Storbritannien sig et årlig nedslag i bidraget til EU's pengekiste på over tre milliarder euro.
Ud over Storbritannien får Tyskland, Holland, Østrig, Sverige og Danmark i dag rabatter på indbetalinger til EU-budgettet.
Det vil være en økonomisk fordel for Danmarks EU-regnskab, hvis alle rabatter forsvinder.
Danmark betaler mere til finansiering af andre EU-landes rabatter, end værdien af den danske rabat udgør.