Annonce
Udland

Britisk IS-brud får frataget sit statsborgerskab

Renu Begum, der er storesøster til den britiske teenager Shamima Begum, viser et billede af hende. Shamima Begum, som i dag er 19 år, stak for fire år siden af fra sit hjem i London for at slutte sig til Islamisk Stat. Nu vil hun gerne hjem - men Storbritannien vil fratage hende statsborgerskabet. Foto: Laura Lean/Ritzau Scanpix

Teenager, der stak af fra London og sluttede sig til IS i Syrien, vil hjem med sin nyfødte søn.

Storbritannien vil tage statsborgerskabet fra den britiske teenager Shamima Begum, der som 15-årig rejste til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat.

Det har det britiske indenrigsministerium meddelt hendes familie i et brev, oplyser pigens advokat på Twitter.

- Familien er meget skuffet over indenrigsministeriets intention om at beordre statsborgerskabet frataget Shamima, skriver advokaten, Tasnime Akunjee.

Han tilføjer, at familien nu overvejer, hvordan den kan få omstødt denne beslutning.

Shamima Begum, som i dag er 19 år, stak af fra sit hjem i London for fire år siden i en alder af 15 år for at slutte sig til Islamisk Stat i Syrien.

I weekenden fødte hun en lille dreng, oplyste familien ifølge flere medier.

Teenagepigen siger, at hun ønsker at komme hjem til Storbritannien, fordi det vil være bedre for hendes nyfødte søn at vokse op der.

Hun har tidligere mistet to børn, der er døde af underernæring og sygdom, mens hun befandt sig i Islamisk Stats selvudråbte kalifat.

Tidligere på måneden fandt den britiske avis The Times hende i den flygtningelejr i Syrien, hvor hun nu opholder sig.

I et interview med avisen fortalte hun, at hun er flygtet fra Islamisk Stats sidste enklave, hvor den kurdiskledede styrke SDF i disse dage er i færd med at evakuere civile fra. Mange af dem er Islamisk Stat-krigernes familie.

Hun fortalte også, at hun havde giftet sig med en af Islamisk Stats krigere, som er far til hendes børn.

I flere interviews med britiske medier har hun kritiseret visse aspekter af Islamisk Stat og dets kalifat, men siger, at hun ikke fortryder, at hun rejste dertil.

Blandt andet synes hun, at det var "OK" med de halshugninger, Islamisk Stats medlemmer har foretaget. Det er ifølge hende tilladt under islamisk lov.

- Jeg synes, at mange mennesker burde have sympati med mig på grund af alt det, jeg har været igennem, sagde Shamima Begum i et interview med tv-stationen Sky News.

- Jeg håbede bare, at de måske ville lade mig komme tilbage for min og mit barns skyld.

Den britiske indenrigsminister Sajid Javid, der har ansvaret for immigration, sagde mandag, at han ikke vil tøve med at sørge for, at briter, der har sluttet sig til IS, forhindres i at vende tilbage.

Den britiske regering har også mulighed for at fratage folk deres statsborgerskab, hvis den vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til den nationale sikkerhed.

Britisk lovgivning siger dog, at det ikke må ske, hvis konsekvensen er, at statsborgere så bliver statsløse.

Storbritannien har taget statsborgerskabet fra over 100 briter med dobbelt statsborgerskab.

Det er uklart, om Shamima Begum også er statsborger i et andet land.

  • FILES-BRITAIN-SYRIA-CONFLICT-IS
    Renu Begum, der er storesøster til den britiske teenager Shamima Begum, viser et billede af hende. Shamima Begum, som i dag er 19 år, stak for fire år siden af fra sit hjem i London for at slutte sig til Islamisk Stat. Nu vil hun gerne hjem - men Storbritannien vil fratage hende statsborgerskabet. Foto: Laura Lean/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

112

55-årig sigtet for voldtægt af ung kvinde: Nu har retten talt

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser