Annonce
Udland

Britiske vælgere skal stemme om brexits skæbne - igen

Storbritanniens premierminister og leder af Det Konservative Parti, Boris Johnson, sagde under sit sidste vælgermøde i det østlige London onsdag aften, at en konservativ flertalsregering vil få brexit gennemført. Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix

Resultatet af valget kan i sidste ende afgøre, om brexit bliver gennemført, droppet eller trukket i langdrag.

Tre år efter at briterne stemte for at forlade EU, skal de britiske vælgere torsdag til stemmeurnerne i et parlamentsvalg, der kan afgøre fremtiden for brexit.

Valgresultatet kan potentielt bane vejen for at få gennemført brexit under den konservative premierminister, Boris Johnson.

Men det kan også ende med at bane vejen for en ny folkeafstemning, som i sidste ende vil kunne omgøre beslutningen om at forlade EU.

Det skriver det britiske nyhedsbureau Reuters.

Efter et mislykket forsøg på at få brexit gennemført inden 31. oktober, har Boris Johnson udskrevet parlamentsvalget til afholdelse 12. december for at bryde det politiske dødvande, der præger Storbritannien.

55-årige Boris Johnson var i forbindelse med brexitafstemningen i 2016 ansigtet på den politiske kampagne for at forlade EU.

Han har de seneste uger ført valgkamp under sloganet "få brexit gennemført". Blandt hans valgløfter er både at få Storbritannien ud af EU samt at bruge flere penge på sundhedsvæsenet, uddannelse og politiet.

Hans største udfordrer er lederen af partiet Labour, 70-årige Jeremy Corbyn. Han går til valg med løfter om et højere offentligt forbrug, større beskatning af de velhavende og en ny folkeafstemning om brexit.

Alle større meningsmålinger tyder på, at valget vil ende med et konservativt flertal.

Det er dog ikke sikkert, at Boris Johnson får det klare flertal, som han håber på.

Ifølge meningsmålingerne er der også mulighed for, at det kan ende med et næsten dødt løb - og dermed kan der fortsat være lang vej til en afslutning på den lange brexitkrise.

- Vi kan få en konservativ flertalsregering, som vil kunne få brexit gennemført og forløse Storbritanniens potentiale, sagde Boris Johnson under sine sidste vælgermøder onsdag aften.

Omvendt advarede Jeremy Corbyn ved sine sidste vælgermøder om, at Det Konservative Parti består af "millionærer", mens Labour repræsenterer befolkningen.

- I kan stemme på fortvivlelse og regeringens uærlighed, eller I kan stemme på Labour og få en regering, der bringer håb for fremtiden, lød det fra Corbyn.

Valgstederne i Storbritannien åbner klokken 8 torsdag morgen og lukker igen klokken 23.

Lidt efter midnat ventes de første resultater at blive annonceret. Tidligt fredag morgen ventes det, at der kan dannes et overblik over det samlede resultat, skriver BBC og The Guardian.

Lederen af oppositionspartiet Labour, Jeremy Corbyn, sagde under sit sidste vælgermøde onsdag aften i London, at en Labour-regering vil bringe håb for Storbritannines fremtid. Foto: Henry Nicholls/Reuters
  • BRITAIN-EU-POLITICS-BREXIT-VOTE-CONSERVATIVE
    Storbritanniens premierminister og leder af Det Konservative Parti, Boris Johnson, sagde under sit sidste vælgermøde i det østlige London onsdag aften, at en konservativ flertalsregering vil få brexit gennemført. Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix
  • Britain''s opposition Labour Party leader Jeremy Corbyn waves during a final general election campaign event in London
    Lederen af oppositionspartiet Labour, Jeremy Corbyn, sagde under sit sidste vælgermøde onsdag aften i London, at en Labour-regering vil bringe håb for Storbritannines fremtid. Foto: Henry Nicholls/Reuters
Annonce
Udland

Hamas accepterer FN-resolution om våbenhvile i Gaza

Annonce
Annonce
Lolland

Frygter store konsekvenser: - Det er nogle helt uhyrlige besparelser

Nykøbing

Nu kan du få leveret joints hjemme hos dig selv

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

Gedser

Frustreret over manglende svar: Vi er klar til at gå langt

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Erhverv

Det koster at åbne nyt: Millionunderskud i første regnskab

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

112

Grotesk udvikling i sag om kollegie-knivstik

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

Politik

Regeringen vil booste iværksætteri med lempet skat og mere kapital

Annonce
Annonce
Lolland

Lukker projekt: Det kan de fandeme ikke være bekendt

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne

Indland

Regeringen vil kræve beredskabsplaner i over 200 virksomheder

Sport

Lokal skytte på vej til Para-OL i Paris

Lolland

Borgmester til borgermøde: Det er ikke fair

112

Det blev en dyrere tur til Danmark end planlagt

Sport

Aldrig sket før: Over 2.000 løbere krydser fingre