Annonce
Udland

Californien rammes af tropisk storm og jordskælv samme dag

I Palmdale i Californien var veje allerede søndag oversvømmet på grund af nedbør forårsaget af den tropiske storm Hilary. Foto: Richard Vogel/Ritzau Scanpix
Indbyggere i dele af Californien opfordres til at skynde sig at købe vand og andre fornødenheder søndag.

Den tropiske storm Hilary er søndag ankommet til den amerikanske delstat Californien, som også er blevet ramt af et jordskælv.

Meteorologer advarer om muligheden for "katastrofale oversvømmelser", efter at stormen i weekenden ramte den mexicanske halvø Baja California med voldsom nedbør.

Indbyggerne var allerede nervøse, da naturen viste sig fra endnu en uhyggelig side. Et jordskælv med en beregnet styrke på 5,1 ramte nær den californiske by Ojai. Der har ikke været meldinger om skader eller dødsfald.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Søndag eftermiddag lokal tid ramte Hilary Californien med vindstød på op til 95 kilometer i timen.

- Katastrofal og livstruende oversvømmelse er sandsynlig i Baja California og dele af det sydvestlige USA mandag, lyder det fra USA's nationale orkancenter, NHC.

- Dette er en hidtil uset vejrhændelse, lyder advarslen fra Los Angeles' borgmester, Karen Bass.

Strande er lukket, og indbyggere opfordres til at skynde sig at købe vand og andre fornødenheder.

Der er blevet udstedt advarsler om oversvømmelser og endda tornado i nogle områder.

Hilary blev tidligere klassificeret som en orkan i kategori 4, som er det næsthøjeste niveau. Men den er senere blevet nedgraderet til en tropisk storm, da den nærmede sig den tætbefolkede mexicanske by Tijuana.

Selv om stormen er blevet svækket, advarer Deanne Criswell, der er administrator i det føderale krisestyringsagentur, FEMA, mod ikke at tage stormen alvorligt.

- Orkanen Hilary kommer til at have seriøs gennemslagskraft i det sydlige Californien, siger hun på CNN.

Myndighederne har åbnet fem beskyttelsescentre og indsat mere end 7500 mennesker til at hjælpe. Blandt dem er flere hundrede fra nationalgarden og hold, der kan udføre redningsarbejde til vands.

En person mistede livet i Mexico, efter at et køretøj blev skyllet væk af en flod. I alt 1725 personer i Mexico måtte søge tilflugt væk fra deres hjem.

/ritzau/AFP

  • Tropical Weather
    I Palmdale i Californien var veje allerede søndag oversvømmet på grund af nedbør forårsaget af den tropiske storm Hilary. Foto: Richard Vogel/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t