Den britiske udenrigsminister siger, at hans chef vil benytte EU's østtopmøde i Riga til at tale reformer.
Når den britiske premierminister, David Cameron, fredag - en dag senere end alle andre - ankommer til EU's østlige partnerskabstopmøde i Riga i Letland, vil han benytte lejligheden til at tage en første snak med kollegerne om Storbritanniens fremtidige forhold til EU.
Det siger den britiske udenrigsminister, Philip Hammond, ifølge nyhedsbureauet dpa.
- Premierministeren vil forsøge at få gang i dialogen med sine partnere i hele EU. Han vil begynde at tale med dem om den reformdagsorden, Storbritannien har lagt på bordet, og som de britiske vælgere så helhjertet har godkendt, siger Hammond torsdag aften i Riga.
Cameron, der blev genvalgt 7. maj, har lovet de britiske vælgere, at han vil genforhandle Storbritanniens forhold til EU og sætte det til folkeafstemning.
Den danske statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), er rejst hjem torsdag aften og når ikke at møde Cameron i Riga.
Men hun svarede ved ankomsten til torsdagens topmødemiddag mere fyldigt end de øvrige EU-ledere på britiske journalisters spørgsmål om Camerons krav.
- Jeg ønsker ham selvfølgelig tillykke med en fantastisk valgsejr. Og jeg ser frem til at arbejde med ham igen. Vi sætter stor pris på Storbritannien og vores samarbejde i EU, og jeg håber inderligt, at vi kan finde en god løsning for Storbritannien.
- Nu må vi først høre, hvad hr. Cameron har at sige om, hvilke former for forandringer de ønsker at opnå. Og så tager vi det derfra, sagde Thorning.
Cameron beskrev det i en tale tidligere torsdag i London blandt andet som et "absolut krav", at man får ændret velfærdsordninger, så indvandringen fra andre EU-lande bliver begrænset.
Det ventes, at det ordinære EU-topmøde i Bruxelles i slutningen af juni blandt andet skal bruges til på mere organiseret vis at tage hul på debatten om briternes ønsker. Og hvordan selve forhandlingsprocessen skal forløbe.
Ifølge diplomatiske kilder i Bruxelles og flere EU-hovedstæder skeler briterne i deres overvejelser blandt andet til de særordninger, Danmark og Irland tidligere har fået med EU.