Annonce
Udland

Canadisk milliardær og hans hustru omkom ved kvælning

Ligsyn fastslår, at Barry og Honey Sherman, som fredag blev fundet døde i deres hjem i Toronto, blev kvalt.

En af Canadas rigeste personer blev fredag fundet død sammen med sin hustru i parrets bolig i Toronto, under det som politiet betegnede som mystiske omstændigheder.

Muligvis har ægteparret været udsat for en forbrydelse.

Natten til mandag dansk tid oplyser politiet i Toronto således, at ligsynet af Barry og Honey Sherman viser, at de er omkommet ved kvælning.

- Dødsårsagen for begge de omkomne var tryk på halshvirvlerne, skriver politiet i en meddelelse ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Det var en ejendomsmægler, som fredag morgen lokal tid fandt ligene af den 75-årige Barry Sherman og hans 70-årige hustru i deres hjem.

Parret havde for nylig sat deres bolig til salg for næsten syv millioner canadiske dollar (cirka 35 millioner kroner).

Ejendomsmægleren var ved at forberede en fremvisning, da han opdagede parret i boligens kælder.

Politiet betegnede fredag omstændighederne ved dødsfaldene som "mistænkelige". Men politiet oplyste også, at der ikke var fundet tegn på indtrængning i huset.

Det udløste spekulationer i canadiske medier om, at ægteparret muligvis havde begået selvmord.

Medierne citerede en anonym politikilde for, at ligene var fundet hængende i et gelænder omkring et svømmebassin i kælderen.

Og det pegede ifølge kilden i retning af, at Barry Sherman havde dræbt sin hustru og derefter taget livet af sig selv.

Efter retsmedicinernes konklusion om kvælning er efterforskningen af sagen overdraget til drabsafdelingen, oplyser politiet i Toronto ifølge Reuters.

Barry og Honey Sherman var kendt i de højeste cirkler af det canadiske samfund som gavmilde donorer og filantroper.

Både Torontos borgmester og Canadas premierminister, Justin Trudeau, har offentligt udtrykt sorg over parrets bortgang.

Barry Sherman var ifølge magasinet Forbes god for 3,2 milliarder amerikanske dollar (20,3 milliarder kroner) ved sin død.

Ifølge Toronto Globe and Mail rakte det til en placering som Canadas 15. rigeste person.

Formuen skabte han gennem medicinalselskabet Apotex Inc., der er blandt de største i Canada.

Fra en beskeden begyndelse med kun to ansatte forvandlede Sherman selskabet til et foretagende med nu over 11.000 medarbejdere.

I 2012 trådte han tilbage som administrerende direktør, men han var fortsat formand for bestyrelsen.

Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til