Annonce
Udland

Erdogan kommer ikke uden om at hæve renter i kamp mod inflation

Søndag vandt Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, anden valgrunde og kan dermed indlede endnu en periode i embedet. Hans første og vigtigste opgave bliver ifølge chefseniorkonsulent Peter Bay Kirkegaard at få bugt med den høje inflation, og der er ingen vej uden om at hæve renterne. (Arkivfoto). Foto: Yasin Akgul/Ritzau Scanpix
En af de største opgaver, som venter Tyrkiets genvalgte præsident, er at tøjle inflation, siger chefkonsulent.

Når Tyrkiets genvalgte præsident, Recep Tayyip Erdogan, sætter sig i stolen og indleder endnu en periode som præsident, står inflation øverst på listen over problemer, der skal løses.

Og det er svært at se en anden udvej for Erdogan end at hæve renterne.

Det vurderer Peter Bay Kirkegaard, der er seniorchefkonsulent i Dansk Industri med fokus på handelspolitik og globale handelsforhold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Erdogan må have inflationen under kontrol. Indtil videre har han bekæmpet det med utraditionelle midler, fordi han har forsøgt at holde renterne lave.

- Der kommer de nok ikke uden om at hæve renterne.

Søndag blev Erdogan, der har siddet på præsidentposten i Tyrkiet de seneste 20 år, genvalgt til yderligere fem år.

Han fik lidt over 52 procent af stemmerne i anden og afgørende valgrunde mod oppositionens kandidat, Kemal Kilicdaroglu.

Erdogan har været presset i valgkampen på grund af en meget ringe økonomi med stor inflation, som han i manges øjne ikke har håndteret ordentligt.

Inflationen toppede i 2022 på 84 procent. I april i år lå den på knap 44 procent.

Også boligpriser på himmelflugt er et problem, fortæller Peter Bay Kirkegaard. Det skaber nemlig en vis pessimisme i befolkningen.

- Og så kan vi konstatere, at de tyrkiske virksomheder ser sort på fremtiden i Tyrkiet, og det kommer til at sætte sig på deres investeringer i landet.

- Derfor bliver han nødt til at vise en vej frem og indgyde dem noget tro på, at de er i et land, hvor det giver mening fremadrettet at have produktion, lyder det.

Tyrkiet er et vigtigt marked for mange danske virksomheder - både som afsætningsland og som et produktionsland på dørtærsklen til EU's indre marked.

- Det er et interessant land for danske virksomheder at producere i, fordi der er relativt god adgang til arbejdskraft, og det ligger tæt på EU's indre marked. Det betyder også, at man kan producere i Tyrkiet og eksportere de varer toldfrit til Europa.

Men toldunionen trænger til at blive set efter i sømmene, siger Peter Bay Kirkegaard.

Toldunionen kan siges at beskytte EU's indre marked. Toldmyndighederne i alle EU's medlemslande arbejder sammen, som om de var én myndighed.

Tyrkiet er ikke med i det indre marked, men landet er med i toldunionen.

Derfor håber seniorchefkonsulenten, at Erdogan med søndagens valgsejr vil gøre tilnærmelser til EU.

/ritzau/

  • TOPSHOT-TURKEY-POLITICS-ELECTION
    Søndag vandt Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, anden valgrunde og kan dermed indlede endnu en periode i embedet. Hans første og vigtigste opgave bliver ifølge chefseniorkonsulent Peter Bay Kirkegaard at få bugt med den høje inflation, og der er ingen vej uden om at hæve renterne. (Arkivfoto). Foto: Yasin Akgul/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t