Annonce
Udland

Corona sender Danmark tættere på Trumps budgetkrav i Nato

USA's præsident, Donald Trump, har flere gange med skarp retorik sagt, at alle lande i Nato skal bruge mindst to procent af bnp på forsvaret. Coronapandemien sender flere lande tættere målet. Foto: Leah Millis/Reuters

Pandemien har fået Nato-landenes økonomier til at skrumpe, og flere opfylder nu krav til forsvarsbudgetter.

Den økonomiske krise i kølvandet på coronapandemien har flyttet Danmark tættere på en Nato-målsætning om, at alle medlemslande skal bruge to procent af deres nationale bruttonationalprodukt (bnp) på forsvar.

I en frisk rapport fra Nato, hvor forsvarsudgifterne gennemgås, står Danmark til at bruge 1,47 procent af bnp.

Flere lande i alliancen er nu enten over eller tæt på at opfylde målet på to procent, som USA's præsident, Donald Trump, har krævet i varierende grader af vred retorik de seneste år, når medlemmerne har holdt møder.

- Situationen for mange lande er, at fordi økonomien går ned, så fylder forsvarsudgifterne også relativt mere. Derfor er det også en ikke helt retvisende måde at opgøre det på, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S).

Flere eksperter i Danmark - og også i USA - har tidligere argumenteret for, at toprocentsmålet er problematisk og ikke den bedste måde at opgøre landenes bidrag og opbakning til alliancen.

Opgørelsen fra Nato er forbundet med usikkerhed både for Danmark og de øvrige lande. De bygger på et skøn over økonomien for 2020, og disse skøn har flyttet sig betydeligt siden de første kriseopgørelser - også i Danmark.

Nato baserer tallene på bnp-opgørelser fra OECD, som kan være lidt anderledes, end dem Finansministeriet i Danmark benytter.

I den seneste opgørelse opfylder ti lande målet om to procent. Desuden er yderligere tre lande meget tæt på - over 1,9 procent. For et år siden var antallet ni lande, mens nummer ti - Tyrkiet - lå på 1,89 procent af bnp.

Norge og Frankrig er nu med blandt duksene, mens Bulgarien er røget lige under den bnp-grænse, som Trump og hans forgænger har været så optaget af.

I Danmark arbejder man med faktiske beløb, og derfor er procentopgørelsen en ren skrivebordsøvelse, der ikke har konsekvenser for pengekassen.

- Truslerne er ikke blevet mindre, så uanset regnestykket, som er forbundet med meget stor usikkerhed, tror jeg, at vi over de kommende år vil se, at landene øger deres investeringer i forsvar. Det er også det, som vi lægger op til fra dansk side - corona eller ej. Der er behov for at investere mere, siger Trine Bramsen.

Nato-landenes forsvarsministre talte om tallene på et videomøde torsdag. Mødet fortsætter fredag.

Alliancens generalsekretær, Jens Stoltenberg, glæder sig over en realvækst i forsvarsbudgetterne på 4,3 procent. Om bnp-opgørelsen siger han:

- Det er lidt svært at vide, hvor langvarig effekten bliver, og hvornår bnp begynder at vokse igen. Men man kan ikke tænke sig, at det hjælper, at bnp falder, siger Stoltenberg til det norske nyhedsbureau NTB.

Danmark er med et forsvarsforlig på vej til at øge udgifterne til forsvar. Ifølge de oprindelige planer skulle Danmark dermed ramme 1,5 procent af bnp i 2023.

Målet om at bruge to procent af bnp på forsvar har eksisteret uformelt i Nato i adskillige år.

Men den blev mere formaliseret på et topmøde i Wales i 2014, da landene enedes om "bevæge sig mod en guideline på to procent indenfor et årti".

  • PLUS Trumps Nato-krav splitter danskerne
    USA's præsident, Donald Trump, har flere gange med skarp retorik sagt, at alle lande i Nato skal bruge mindst to procent af bnp på forsvaret. Coronapandemien sender flere lande tættere målet. Foto: Leah Millis/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing