Annonce
Udland

Coronadødsfald runder en million på verdensplan

En dreng sidder under et murmaleri af coronavirusset i Vestjava i Indonesien. Landet har bekræftet over 278.000 tilfælde af coronasmitte og har ifølge de officielle tal lidt over 10.400 dødsfald blandt smittede. Foto: Aditya Aji/Ritzau Scanpix

Antallet af døde coronasmittede har tirsdag rundet en million globalt, viser tal fra Johns Hopkins University.

1.000.555.

Natten til tirsdag dansk tid rundede den tæller, der registrerer antallet af døde coronasmittede globalt, en million. Det viser en opgørelse fra det amerikanske Johns Hopkins University.

Med lidt over 205.000 coronadødsfald er USA det land i verden, der har registreret flest ofre for virusset blandt sine omkring 330 millioner indbyggere.

Derefter kommer Brasilien med over 142.000 døde. Landet har omkring 211 millioner indbyggere.

Der er bekræftet knap 33,3 millioner smittetilfælde på verdensplan.

Det reelle antal smittede og døde kan dog være højere, idet ikke alle lande har kapacitet til at teste i tilstrækkeligt omfang eller registrere dødsårsagen korrekt.

Coronavirus blev opdaget i Kina kort før nytår og har siden spredt sig til resten af verden.

Europa blev ramt hårdt i den første bølge af smitteudbrud, der for alvor viste sig i februar og marts. Det fik først Italien og siden flere andre lande til at lukke ned for skoler, virksomheder og meget andet.

I løbet af foråret og sommeren faldt smittetallene markant. Men i de seneste uger har en række europæiske lande meldt om en stigning i antallet af nye smittetilfælde.

Det har betydet, at mange regeringer - inklusive i Danmark - har set sig nødsaget til at indføre tiltag for at bremse smittespredningen og undgå, at hospitalerne overbelastes.

Også i New York i USA stiger antallet af smittede, siger guvernør Andrew Cuomo.

Af de næsten 53.000 test, der søndag kom svar på, var 834 positive. Det svarer til 1,5 procent, hvilket stadig er lavt, men en bekymrende stigning i visse områder, siger myndigheder.

Delstaten var i begyndelsen af udbruddet den hårdest ramte i USA.

Verdenssundhedsorganisation (WHO) advarer om, at antallet af coronarelaterede dødsfald kan stige til to millioner på verdensplan, hvis vi ikke aktivt gør nok for at forhindre det.

- En million er et forfærdeligt tal, og vi bliver nødt til at reflektere over det, inden vi begynder at tænke over næste million, sagde WHO's chef for akutindsatser, Michael Ryan, på et pressemøde fredag.

- Er vi klar til kollektivt at gøre, hvad der kræves for at undgå det tal, spurgte han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ud over at have kostet mange menneskeliv har pandemien også forårsaget stor skade på den globale økonomi.

Over hele verden er sports- og kulturarrangementer blevet aflyst, turister er blevet tvunget til at blive hjemme, og i mange lande har arbejdspladser og skoler været lukket helt eller delvist ned.

Tidligere i år advarede Den Internationale Valutafond (IMF) om, at de økonomiske konsekvenser kan resultere i "en krise som ingen anden".

Siden har flere lande offentliggjort data, der viser, at nok er de enkelte økonomier ramt, men mange steder ikke helt så voldsomt som frygtet.

Et par går rundt mellem de tusindvis af spanske flag, der er sat i græsset i en park i Spaniens hovedstad, Madrid, for at markere Spaniens over 31.000 coronadøde. I den seneste uge har Spanien registreret det højeste antal nye smittetilfælde i EU med næsten 300 nye tilfælde per 100.000 indbyggere. Foto: Oscar Del Pozo/Ritzau Scanpix
  • En dreng sidder under et murmaleri af coronavirusset i Vestjava i Indonesien. Landet har bekræftet over 278.000 tilfælde af coronasmitte og har ifølge de officielle tal lidt over 10.400 dødsfald blandt smittede. Foto: Aditya Aji/Ritzau Scanpix
  • Et par går rundt mellem de tusindvis af spanske flag, der er sat i græsset i en park i Spaniens hovedstad, Madrid, for at markere Spaniens over 31.000 coronadøde. I den seneste uge har Spanien registreret det højeste antal nye smittetilfælde i EU med næsten 300 nye tilfælde per 100.000 indbyggere. Foto: Oscar Del Pozo/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing