Annonce
Udland

Danmark anerkender ikke Lukasjenko som hviderussisk præsident

Aleksandr Lukasjenko blev onsdag taget i ed som præsident for endnu en periode, men Danmark, Tyskland og en lang række EU-lande nægter at anerkende ham som legitim præsident. (Arkivfoto) Foto: Tut.by/Reuters

Selv om Lukasjenko er taget i ed som præsident for en ny periode, nægter en gruppe EU-lande at anerkende ham.

Danmark nægter nu i lighed med andre EU-lande at anerkende Aleksandr Lukasjenko som præsident for Hviderusland.

Det siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til Berlingske onsdag.

Lukasjenko blev onsdag ved en hemmelig ceremoni taget i ed som præsident for endnu en periode.

Ifølge Jeppe Kofod er netop dette sigende for den hviderussiske situation.

- Hemmelighedskræmmeriet omkring hans indsættelsesceremoni i dag illustrerer jo bare, at han ikke er blevet indsat på baggrund af frie og fair valg, men på valgfusk og vold, siger Jeppe Kofod til Berlingske.

Det er sket på trods af, at oppositionen har dokumenteret omfattende valgfusk, og at flere hundredetusinde hviderussere har demonstreret de seneste seks uger.

Lukasjenko har sagt, at han vil skabe ro i Hviderusland med "de allerhårdeste midler".

Demonstranterne er da også blevet mødt med vandkanoner og politibetjente uden identifikationsnumre. Det har ført til talrige meldinger om politivold, masseanholdelser og andre brud på menneskerettighederne.

Den hviderussiske oppositionsleder Svetlana Tikhanovskaja har blandt andet talt til FN's Menneskerettighedsråd om hjælp til at stoppe vold mod demonstranter og bane vej for frie og retfærdige valg.

Efter præsidentvalget 9. august er hun gået i eksil.

EU har taget afstand fra den voldelige nedkæmpelse af protesterne og det officielle valgresultat.

- Lukasjenko hører ikke hjemme i et præsidentpalads. Han hører hjemme på EU's sanktionsliste, siger Jeppe Kofod ifølge Berlingske.

Aleksandr Lukasjenko har været ved magten siden 1994. Ifølge Hvideruslands valgkommission vandt han valget med 80 procent af stemmerne. Svetlana Tikhanovskaja fik 10 procent.

  • PLUS Hvideruslands stærke mand lukker for Vesten
    Aleksandr Lukasjenko blev onsdag taget i ed som præsident for endnu en periode, men Danmark, Tyskland og en lang række EU-lande nægter at anerkende ham som legitim præsident. (Arkivfoto) Foto: Tut.by/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing