Fransk satiremagasin går imod autoriteter, og det er en del af den franske ånd, siger Danmarks ambassadør.
Frankrig vågner op til en sorgens dag, siger Danmarks ambassadør i landet, Anne Dorte Riggelsen, efter onsdagens angreb på det franske satiremagasin Charlie Hebdo.
- Der er en enorm sorg. Der er tale om et blad, der har kultstatus, og som har været elsket, fordi de gik i lag med autoriteterne og det med humor, siger hun til Ritzau og uddyber:
- Tegnerne og journalisterne er kendt i Frankrig. Kendt og elsket for det de var, og at man lige netop angreb dem, det kan man næsten ikke bære.
- Bladet har nogle værdier, der passer ind i den franske ånd. Evnen til at tro på at man kan gå imod autoriteterne, det er jo det, der er fransk dna.
For mange franskmænd var bladet et billede på den franske ånd, og derfor har angrebet ramt så hårdt, siger ambassadøren.
- At man forsøger at gå til angreb på dét, har rystet franskmændene, men også fået dem til at rykke sammen, siger Anne Dorte Riggelsen.
Krigen er kommet helt tæt på, lyder reaktionerne fra den franske presse oven på onsdagens terrorangreb, men trods fransk sorg og chok bliver pressefrihed og ytringsfrihed hyldet.
Også de danske Muhammed-tegninger er nævnt i kølvandet på tragedien.
- Muhammed-tegningerne er noget, man taler om, for i Charlie Hebdos egen optik har de udvist stor solidaritet med Danmark og dets tegninger.
- Dette ses ikke nødvendigvis som forlængelse af Danmarks tegningssag, men den kamp, der blev indledt for at bevare ytringsfriheden. Så på den måde er tegningssagen en del af det, vi ser i dag, siger hun.
Dermed er der en lige linje, fra dengang Jyllands-Posten trykte Muhammed-tegningerne i 2005 og frem til i dag.
I Frankrig er fokus nu på, at ytringsfriheden ikke må knægtes.
- Vi skal blive ved med at udøve ytringsfrihed. Hvis dette er et udtryk for, at man skal være bange og udøve selvcensur, så er ytringsfriheden knægtet. Men hvis man står last og brast om at udøve den, er der ingen, der har haft held med angrebet.
Angrebet har udløst vrede i store dele af det internationale samfund, men fokus bør fjernes fra, at en bestemt religion skulle bære skylden.
- Man prøver virkelig på at minde sig selv om, at det er to gerningsmænd, der er motiveret af den ene eller anden grund, men lad os prøve at lade være med at generalisere, siger hun om den franske reaktion.