Annonce
Udland

Dansk journalist rystede under videoer fra Hamas-angreb

Den 7. oktober foretog Hamas et overraskelsesangreb mod Israel, hvor over 1400 israelere blev dræbt. (Arkivfoto). Foto: Ammar Awad/Reuters
"Jeg er jo ikke en robot, så hvis jeg lukker øjnene en gang imellem kommer det op", siger Jotam Confino.

Mandag klokken 11.30 lokal tid var over 100 journalister fra hele verden inviteret til en militærbase nord for Tel Aviv for se råmateriale af Hamas' blodige angreb mod Israel den 7. oktober.

Den danske freelancejournalist Jotam Confino var iblandt dem.

Bag invitationen stod både Israels regering og militær, og beskeden lød, at journalisterne skulle forberede sig på voldsomme scener.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Inden fremvisningen holdt en talsmand fra militæret et oplæg på en halv time om, hvad de skulle se, og hvorfor det blev vist. Forklaringen lød, at Israel ser en "kampagne" ført imod sig, der går ud på at underminere fortællingerne om angrebene den 7. oktober, fortæller Jotam Confino.

Efterfølgende fulgte 45 minutters sammenklippede videoer og billeder.

- Det første man ser, er Hamas-folk i pickuptrucks. Så går der fem-ti sekunder, før de ser en israelske bil komme kørende, som de gennempløkker med gevær. Den kører galt, og de går hen og henretter chaufføren. Så ved man godt, at det her bliver fandeme en lang film, siger Jotam Confino.

Billedmaterialet skiftede mellem en række forskellige steder i Israel og stammer fra enten gopro-kameraer, der har siddet på Hamas' militante, fra privat hjemmeovervågning eller fra offentlig trafikovervågning.

Den danske freelancejournalist Jotam Confino var inviteret med, da den israelske hær mandag fremviste optagelser fra Hamas' angreb 7. oktober. Foto: Privatfoto/Jotam Confino/Free

Og scenerne blev igennem de tre kvarter "mere og mere sindssyge", beretter Jotam Confino, hvis egne hænder rystede om notesblokken undervejs.

Han nævner billeder af en blodig dræbt baby, en Hamas-militant, der med en skovl forsøger at hugge hovedet af en civil og huse, der bliver sat ild til, som eksempler.

- Det er ikke sivet ind endnu. Jeg kører på ren adrenalin. Jeg betragter det hele som en film, men jeg er jo ikke en robot, så hvis jeg lukker øjnene en gang imellem kommer det op, siger han.

Da Jotam Confino efter fremvisningen lavede et opslag på X om oplevelsen, blev opslaget ifølge ham set af 11 millioner personer. Og det er netop grunden til, at han deltog, lyder det.

-For mig har det været det værd at sidde skoleret og se på en massakre. For historien kommer ud. Og jeg havde også gjort det, hvis det havde været israelske terrorister.

Han er dog bevidst om, at en reaktion på de makabre billeder på sigt kan melde sig.

- Jeg er selvfølgelig bekymret, og jeg har fået tilbud om debriefings og psykolog. Men lige nu er vi så meget midt i det hele, at jeg ikke føler, jeg kan trække mig ud.

Den danske freelancejournalist Jotam Confino var med, da den israelske hær mandag fremviste videooptagelser fra Hamas' angreb på Israel 7. oktober. Foto: Privatfoto: Jotam Confino/Free

/ritzau/

  • A man and woman lie dead in their car following a mass-infiltration by Hamas gunmen from the Gaza Strip, in the Sderot area, southern Israel
    Den 7. oktober foretog Hamas et overraskelsesangreb mod Israel, hvor over 1400 israelere blev dræbt. (Arkivfoto). Foto: Ammar Awad/Reuters
  • CONFINO
    Den danske freelancejournalist Jotam Confino var inviteret med, da den israelske hær mandag fremviste optagelser fra Hamas' angreb 7. oktober. Foto: Privatfoto/Jotam Confino/Free
  • CONFINO
    Den danske freelancejournalist Jotam Confino var med, da den israelske hær mandag fremviste videooptagelser fra Hamas' angreb på Israel 7. oktober. Foto: Privatfoto: Jotam Confino/Free
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud