Annonce
Udland

De første ofre for moskéangreb i New Zealand er begravet

Muslimer fra Australien og New Zealand er i disse dage samlet i Christchurch for at begrave ofrene for fredagens skudmassakre. Foto: Anthony Wallace/Ritzau Scanpix

Hundredvis af mennesker stimlede sammen, da de første ofre for angreb i Christchurch onsdag blev begravet.

Flere af ofrene for fredagens angreb mod to moskéer i New Zealand er natten til onsdag dansk tid blevet begravet.

Hundredvis af mennesker var samlet ved en muslimsk gravplads, da de to første begravelser gik i gang.

Salwa Mustafa kom til New Zealand med sin familie for et halvt år siden. Inden da havde familien boet seks år i en flygtningelejr i Jordan efter at være flygtet fra krigen i Syrien.

Onsdag var hun med til at begrave sin mand, 44-årige Khalid Mustafa, og parrets 15-årige søn, Hamza Mustafa, der blev dræbt i de blodige angreb i Christchurch fredag.

- Vi fik at vide, at New Zealand ville være det sikreste land i verden. Det mest fantastiske sted i verden (...) Men det var det ikke, siger Salwa Mustafa i forbindelse med begravelserne.

I alt 50 mennesker blev dræbt fredag. Lige så mange er indlagt på hospitalet med skader efter angrebet.

Familierne til de dræbte har ventet utålmodigt på at kunne begrave deres kære. Ifølge islamisk tro skal et lig renses og begraves hurtigst muligt, efter at døden har indtruffet.

Politikommissær i New Zealand Mike Bush oplyser onsdag, at politiet på nuværende tidspunkt formelt har frigivet 21 af de 50 lig.

Den formodede gerningsmand er australske Brenton Harrison Tarrant, som er varetægtsfængslet i sagen sigtet for drab. Politiet formoder, at Tarrant, der beskrives som højreekstremistisk, var alene om angrebet.

Den formodede gerningsmand optog en video, mens han likviderede mænd, kvinder og børn, der var til fredagsbøn.

Han skal sidde fængslet indtil 5. april, hvor en dommer skal tage stilling til, om han fortsat skal blive bag tremmer.

Den 28-årige mistænkte gerningsmand fyrede i weekenden sin advokat for i stedet at forsvare sig selv i retten. Det har skabt frygt for, at han vil bruge retssagen til at udbrede sine holdninger.

Tirsdag udtalte New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, at hun vil "fuldstændig nægte" den mistænkte for skudmassakren muligheden for at promovere sine synspunkter.

Ardern slog samtidig fast, at den mistænkte - hvis navn hun nægter at nævne - vil "møde lovens lange arm for fuld kraft".

  • First funerals for New Zealand mosque massacre victims
    Muslimer fra Australien og New Zealand er i disse dage samlet i Christchurch for at begrave ofrene for fredagens skudmassakre. Foto: Anthony Wallace/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dllefjelde-Musse

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Lørdag på Dølle: Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Annonce
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

112

Fik slag i hovedet på marken