Annonce
Udland

Demokratiske kandidater er rørende enige om at fordømme Trump

Om Donald Trump har presset Ukraines præsident til at forsøge at finde snavs om demokratiske Joe Biden er et af hovedspørgsmålene i Ukraine-sagen. Biden selv mener, at det er et tegn på, hvor farlig en kandidat han er for Trump. Foto: Alex Wong/Ritzau Scanpix

Mens Demokraterne nemt kunne enes om, at Trump er et problem, delte sundhed og skatter kandidater i tv-debat.

Rigsretsundersøgelsen mod Donald Trump støtter de demokratiske præsidentkandidater i den grad op om.

Det står klart, efter at ti demokrater, som kæmper om at blive partiets kandidat ved præsidentvalget i 2020, onsdag aften amerikansk tid tørnede sammen i partiets femte tv-debat i Atlanta.

Her var præsident Trumps ageren i Ukraine-sagen det helt store tema. Flere kaldte den et eksempel på korruption under præsidenten.

- Vi bliver nødt til at fastlægge det princip, at ingen er over loven. Vi har en forpligtelse over for forfatningen, og vi er nødt til at leve op til den, sagde senator Elizabeth Warren ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Debatten fandt sted samme dag som en høring i forbindelse med rigsretsundersøgelsen, der vurderes til at kunne blive problematisk for Trump.

Her fortalte USA's ambassadør i EU, Gordon Sondland, om forsøget på at presse politiske ledere i Ukraine til at undersøge forhold om Trumps demokratiske rival Joe Biden.

Den tidligere vicepræsident Biden valgte at se det som et tegn på, at Trump anser ham som sin nok farligste modstander.

- Trump ønsker ikke, at jeg bliver den nominerede, sagde Biden under debatten.

Imens opfordrede senator Bernie Sanders til at huske på, at nok er Trump et problem i Demokraternes øjne. Men der er mange andre vigtige ting - blandt andet at kæmpe for arbejderklassen, understregede han.

- Han er sandsynligvis den mest korrupte præsident i nyere tid i USA. Men vi må ikke lade os opsluge af Trump. For sker det, så kommer vi til at tabe valget, sagde Sanders.

Høringerne i Kongressen er en del af processen frem mod at afgøre, hvorvidt der kan rejses en rigsretssag mod Trump, hvilket i sidste ende kan medføre, at han må forlade sin post.

Pressesekretær i Trump-kampagnen Kayleigh McEnany gav efter debatten igen.

Ifølge CBS News sagde hun, at Demokraterne ikke havde "mange løsninger, men gav masser af plads til deres usunde besættelse med at forsøge at få præsidenten ned med nakken ved et illegitimt kup".

Særligt fire kandidater havde tiltrukket sig opmærksomhed inden debatten.

77-årige Joe Biden er i spidsen i de nationale målinger, og bag ham ligger de noget mere venstreorienterede Elizabeth Warren og Bernie Sanders.

Den, der på det seneste har været på alles læber, er imidlertid 37-årige Pete Buttigieg, som kun har erfaring som borgmester i South Bend, Indiana.

Opmærksomheden er kommet, efter at to målinger sendte ham i front i Iowa, der er den første stat, som afholder primærvalg.

Mens kandidaterne nemt kunne enes om, at Trump er et problem, delte sundhed og skatter kandidaterne i tv-debatten.

Elizabeth Warren og Bernie Sanders var som tidligere fortalere for et offentligt system "Medicare for All" - på dansk "Medicare til alle".

Men både Biden og Buttigieg mener, at det er for vidtgående.

Buttigieg understregede, at man ikke skal "beordre folk" til at acceptere et system.

- Lige meget om vi venter tre år, som senator Warren har foreslået, eller om vi gør det med det samme, så er det ikke den rigtige måde at forene amerikanerne om en meget, meget stor omstilling, som vi nu har mulighed for at levere, sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP.

  • Democratic Presidential Candidates Participate In Debate In Atlanta, Georgia
    Om Donald Trump har presset Ukraines præsident til at forsøge at finde snavs om demokratiske Joe Biden er et af hovedspørgsmålene i Ukraine-sagen. Biden selv mener, at det er et tegn på, hvor farlig en kandidat han er for Trump. Foto: Alex Wong/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t