Annonce
Udland

Den Internationale Straffedomstol åbner kontor i Kyiv

Den Internationale Straffedomstols hovedkvarter ligger i Haag i Holland. Nu har domstolen åbnet sit største kontor uden for hovedkvarteret i Kyiv. Foto: Jerry Lampen/Reuters
ICC-undersøgelse skal ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, genoprette retfærdighed for Ukraine.

Den Internationale Straffedomstol (ICC) har åbnet et kontor i Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det sker for at efterforske angivelige russiske krigsforbrydelser i landet, fortæller den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, torsdag.

Der er tale om den største afdelingen af ICC uden for hovedkvarteret i Haag i Holland, fortæller Zelenskyj i sin daglige aftentale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den internationale undersøgelse skal ifølge præsidenten hjælpe med at genoprette "retfærdighed for Ukraine og alle vores folk, der har lidt under denne krig".

På det sociale medie X, tidligere kendt som Twitter, har ICC's presseafdeling torsdag delt billeder fra kontorets åbning.

ICC's chefanklager Karim Khan ses også på billederne.

I marts udstedte chefanklageren arrestordrer på den russiske præsident, Vladimir Putin, og den russiske kommissær for børns rettigheder, Maria Lvova-Belova, for påståede krigsforbrydelser i Ukraine.

Anklagerne mod Putin og Lvova-Belova er relateret til deporteringer af børn fra Ukraine til Rusland.

Centret i Kyiv er det seneste skridt af flere for at efterforske de angivelige russiske krigsforbrydelser i Ukraine.

Krigen var få måneder gammel, da ICC med 42 repræsentanter i maj 2022 sendte det, som Karim Khan omtalte som en rekordstor gruppe repræsentanter til Ukraine.

Det skete for at undersøge mulige krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

I begyndelsen af juli blev der taget endnu et skridt på vejen mod at kunne stille Rusland til ansvar for krigen mod Ukraine, da der åbnede et nyt internationalt center i Haag.

Centeret, ICPA, vil drage russiske ledere til ansvar, sagde Ukraines øverste anklager, Andrij Kostin, ved et pressemøde i forbindelse med åbningen.

ICPA er et samarbejde mellem blandt andet ICC, EU og Ukraine.

Centrets hovedformål er at indsamle beviser, der senere vil kunne bruges i retsforfølgelser.

/ritzau/dpa

  • FILE PHOTO: The entrance of the ICC is seen in The Hague
    Den Internationale Straffedomstols hovedkvarter ligger i Haag i Holland. Nu har domstolen åbnet sit største kontor uden for hovedkvarteret i Kyiv. Foto: Jerry Lampen/Reuters
Annonce
Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Annonce
Annonce
112

Mand gik amok og slog politibetjent

Guldborgsund

Havne-rådhuset: Direktør har 10 konkurser på CV’et

Sport

Direktør jubler: Den vildeste og største på Lolland-Falster

112

Korsør-sagen: 15-årig pige fundet med strips om hænderne

Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Sport

Den voldsomt onde ånd kommer til Nykøbing

Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Lolland

Tine sagde farvel til sosu-jobbet for at åbne egen klinik

Vejret

Weekendvejret på LF: Stort set tørt og varmest mod vest

Politik

Vil erstatte den danske krone med euroen

Kultur

Over 35 millioner afspilninger: Lokal musik-producerer har international succes

Lolland

Forsinket færge udløser nødplan

Guldborgsund

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Sport

Malte Ebert udgiver Danmarks officielle EM-sang

Indland

Slut med notifikationer i hobetal på Aula

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde