Tilhængere og modstandere af catalansk løsrivelse er beslutsomme før torsdagens valg. Men alt er ikke som før.
Der er spænding i luften, inden vælgerne i den spanske provins Catalonien torsdag skal udpege et nyt parlament. Mange håber, det vil løse en af de værste kriser i Spanien i mange år.
Det kulminerede i efteråret, da separatister udråbte et uafhængigt Catalonien. Den spanske regering svarede igen ved at ophæve provinsens selvstyre og sætte området under administration fra Madrid.
Meningsmålinger tyder på, at hverken uafhængighedsfløjen eller de pro-spanske politiske partier vil kunne få flertal.
Med den udsigt kan der gå mange uger, før det kan lykkes at danne en lokalregering.
Brandmanden Joseph Sales, der bor i det landlige Vic - separatisternes højborg - håber på, at valget vil ende med støtte til den selvbestaltede folkeafstemning, som løsrivelsespartierne gennemførte 1. oktober.
Den gav stort flertal til løsrivelse. Spaniens højesteret erklærede afstemningen ulovlig.
- Hvis vi får et flertal, så må der ske noget. Og hvis politikerne ikke gør det, så vil folket forene sig, fortæller han på sin brandstation, hvor brandbilerne har påklistret et slogan: "Goddag demokrati".
- Om vi så skal sætte landet i stå, så må det blive sådan, mener han.
Men på den anden fløj i Catalonien er der lige så stærke meninger om at forblive sammen med Spanien.
- Alle er meget optaget af valget og for at se, hvad det ender med, for ingenting står klart lige nu, siger den 34-årige Maria Gonzales, der underviser i flamenco-dans i Cerdanyola del Valles, en forstad til Barcelona med mange industrier.
- Følelsen, man har på gaden, er ikke rar, fortæller hun.
Hun og hendes familie har boet i Catalonien i årtier. Men de stammer fra andre dele af Spanien.
Den afsatte præsident, Carles Puigdemont, der flygtede til Belgien, efter den spanske regering greb ind i oktober, har forsøgt at føre valgkamp på afstand. Men den linje, han stod for - ensidigt at løsrive Catalonien - ventes ikke at kunne bære efter valget, også selv om partierne bag løsrivelse skulle få flertal.
Hans eget parti, CiU, antyder, at dialog mod den pro-spanske fløj i Catalonien og det øvrige Spanien vil den være den fremtidige vej.
En del store virksomheder besluttede efter separatisternes folkeafstemning i oktober at flytte deres hovedsæder væk fra Barcelona og det øvrige Catalonien. Det truer med at afspore den ellers velkørende økonomi i provinsen.
Der ventes en meget høj stemmedeltagelse torsdag.
-
En kvinde holder en plakat med den afsatte præsident i Catalonien, Carles Puigdemont, før torsdagens valg i den spanske provins. Foto: /ritzau/AP/Emilio Morenatti
