Annonce
Udland

Domstol genindfører drabsdom mod løsladt podcast-hovedperson

Efter at have siddet fængslet for drabet på sin ekskæreste i 23 år blev Adnan Syed løsladt den 19. september sidste år, efter at en domstol havde omstødt dommen mod ham. Foto: Evelyn Hockstein/Reuters

Adnan Syed, hvis sag blev kendt fra podcasten "Serial", har fået genindført sin dom på grund af procedurefejl.

En appeldomstol i den amerikanske delstat Maryland har tirsdag genindført en drabsdom mod Adnan Syed kendt fra podcasten "Serial".

Det sker, cirka seks måneder efter at han ellers fik omstødt sin dom for drabet på ekskæresten Hae Min Lee i 1999.

Det skriver NBC News.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Årsagen til ændringen er ifølge nyhedsbureauet AP, at drabsofferets familie ikke i tide blev underrettet om det retsmøde, hvor ophævelsen af dommen blev besluttet, og dermed ikke havde tid nok til at møde fysisk op.

Appeldomstolen kræver, at der bliver afholdt et nyt retsmøde om omstødelsen, således at Hae Min Lees bror kan være med.

Selv om drabsdommen mod Adnan Syed altså er gyldig igen, vil han ifølge AP ikke blive fængslet igen.

Samme konklusion når NBC News frem til. Mediet skriver, at tirsdagens afgørelse ses som et proceduremæssigt spørgsmål, hvorfor Syed næppe bliver sendt bag tremmer igen.

Den i dag 41-årige Adnan Syed blev løsladt fra fængslet i september sidste år efter at have siddet fængslet i 23 år for drabet på sin ekskæreste.

Sagen om Adnan Syed fik opmærksomhed verden over, da den blev udrullet i den amerikanske podcast "Serial".

Sagen begyndte i 1999, da liget af Hae min Lee blev fundet i en grav i en skov i Baltimore. Den 18-årige kvinde var blevet kvalt.

Adnan Syed bedyrede sin uskyld, men adskillige gange fik han afslag på en ankesag. I 2019 afviste USA's Højesteret at tage sagen op.

I 2014 blev sagen taget op af podcasten "Serial", hvor en journalist over 12 afsnit genbesøger sagen og sår tvivl om, hvorvidt dommen over Syed er retfærdig.

Sagen udviklede sig i en overraskende retning i september sidste år, da statsanklageren i Baltimore meddelte, at hun havde bedt domstolen om at omstøde dommen, mens en ny efterforskning af sagen finder sted.

Det skete ifølge statsadvokatens kontor, fordi ny information om to andre mistænkte var blevet tilvejebragt, og fordi den teledata, der var blevet brugt til at dømme Syed, blev anset som upålidelig.

/ritzau/

  • Judge overturns 2000 murder conviction of Adnan Syed in Baltimore, Maryland
    Efter at have siddet fængslet for drabet på sin ekskæreste i 23 år blev Adnan Syed løsladt den 19. september sidste år, efter at en domstol havde omstødt dommen mod ham. Foto: Evelyn Hockstein/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er semifinalen

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Annonce
Annonce
Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland