Annonce
Udland

Domstol: Møde om at fjerne palæstinensere er udskudt

Det er ind i mellem gået hårdt til i Jerusalem i de seneste dage. Her er det israelsk politi til hest. Foto: Emmanuel Dunand/Ritzau Scanpix

Domstol i Israel skulle mandag behandle sag om at udsætte palæstinensere fra deres boliger. Mødet er udskudt.

En domstol i Jerusalem udsætter retsmøde om at smide palæstinensiske familier ud af deres hjem i Jerusalem.

Retsmødet skulle finde sted mandag, men der skal nu findes en ny dato inden for 30 dage.

Reuters skrev tidligere søndag, at Israels anklagemyndighed havde bedt om at få sagen udsat.

Det er angiveligt sket på foranledning af statsadvokaten Avichai Mandelblit.

Han vil bruge en udsættelse på to uger til at vurdere, om han måske skal gå ind i sagen.

Udsættelsen af mødet kommer, efter at der i flere uger har været palæstinensiske demonstrationer mod israelske bosætteres forsøg på at overtage arabiske hjem i Sheikh Jarrah-kvarteret.

I de seneste dage har der været gadekampe i Jerusalem mellem palæstinensere og israelske sikkerhedsstyrker.

Det er sammenstød, der delvist har afsæt i striden i Sheikh Jarrah.

Så sent som lørdag blev endnu 53 personer meldt såret i nye sammenstød i det østlige Jerusalem.

Det er den del af byen, der overvejende er arabisk.

Tallene kommer fra nødhjælpsorganisationen Palæstinensisk Røde Halvmåne.

Fredag blev flere end 200 mennesker såret under sammenstød ved moskéen al-Aqsa.

Det skete under uro i forbindelse med fredagsbønnen.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, forsvarer politiets handlinger.

- Israel handler ansvarligt for at sikre respekt for lov og orden i Jerusalem, samtidig med at frihed til at tilbede bevares, sagde han lørdag.

Urolighederne i Jerusalem regnes for de voldsomste i flere år.

Men byen har igennem mange år været skueplads for uroligheder mellem israelere og palæstinensere.

Begge grupper regner byen for hellig og gør krav på den.

Israel erobrede den østlige del af byen under krigen i 1967 og har annekteret Østjerusalem.

Det er ikke internationalt anerkendt.

Israel regner den samlede by for sin hovedstad.

Under mange års fejlslagne fredsforhandlinger har palæstinenserne forsøgt at få fuld kontrol over Østjerusalem, som de ønsker som hovedstad i en selvstændig palæstinensisk stat.

  • TOPSHOT-PALESTINIAN-ISRAEL-CONFLICT-JERUSALEM
    Det er ind i mellem gået hårdt til i Jerusalem i de seneste dage. Her er det israelsk politi til hest. Foto: Emmanuel Dunand/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen