Annonce
Udland

Drab på linjedommer: Syv teenagere for retten

En retssag mod syv teenagere og en far, der er tiltalt for at slå en frivillig linjedommer ihjel i forlængelse af en ungdomsfodboldkamp, er onsdag indledt ved en domstol i Holland.

Den 41-årige fodboldglade far til tre, Richard Nieuwenhuizen, var lørdag 2. december 2012 frivillig linjedommer, da sønnens hold, Buitenboys, på hjemmebane i Almere øst for Amsterdam tog imod Nieuw Sloten.

Efter kampen gav spillerne hånd til hinanden og dommerne, da en gruppe fra modstanderholdet gik til angreb på Nieuwenhuizen.

De unge spillere på 15 og 16 år slog linjedommeren i jorden og blev ved med at sparke og slå den liggende mand i hovedet. Det lykkedes Nieuwenhuizen at komme på benene igen blot for at blive slået omkuld på ny.

Den omtumlede linjedommer kunne rejse sig efter overfaldet og tog hjem uden at alarmere politiet. Senere samme dag vendte han tilbage til fodboldklubben for at overvære et af klubbens andre hold begå sig på grønsværen.

Her faldt familiefaren dog om og blev efterfølgende kørt til det lokale hospital, hvor han svævede mellem liv og død. Tidligt søndag morgen blev han erklæret død.

Episoden sendte chokbølger gennem det hollandske samfund, og flere politikere var hurtigt ude for at fordømme dødsvolden.

- Det er fuldstændig forfærdeligt, at sådan noget kan ske på en hollandsk fodboldbane, sagde sportsminister Edith Schippers til flere hollandske medier.

Samme udmelding kom fra fodboldkoryfæer som Johan Cruyff og andre tidligere landsholdsspillere.

- Hvordan kan 15-årige og 16-årige flippe sådan ud? Hvordan er de blevet opdraget? Vi er nødt til at gøre noget, for det er vanvittigt, sagde Ajax-træner Frank De Boer.

Weekenden efter Nieuwenhuizens død blev der holdt et minuts stilhed, før kampene i den hollandske Æresdivision blev fløjtet i gang. Samtlige kampe i amatørligaerne blev aflyst. Det er kun sket én anden gang siden Anden Verdenskrig.

Der er afsat fem dage til retssagen. Bliver teenagerne kendt skyldige, risikerer de to år bag tremmer på en særlig institution, mens strafferammen for voksne går op til 15 år i fængsel.

/ritzau/

Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Spillede sig i DM-finalen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand