Annonce
Udland

Drabsdømte Oscar Pistorius bliver prøveløsladt i januar

Oscar Pistorius er dømt for drabet på Reeva Steenkamp. (Arkivfoto). Foto: -/Ritzau Scanpix
Den tidligere paraolympiske stjerne Oscar Pistorius er dømt for at have dræbt sin kæreste i 2013.

Den drabsdømte tidligere paraatlet Oscar Pistorius har fået tilladelse til at blive prøveløsladt fra januar. Prøveløsladelsen begynder 5. januar.

Det oplyser fængselsmyndighederne i Sydafrika.

Pistorius er dømt for at have skudt og dræbt sin kæreste, modellen Reeva Steenkamp, i februar 2013.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pistorius er benamputeret og blev som atlet kendt som "Bladerunner" på grund af sin benprotese bestående af kulfiber.

Han gik fra at være en helt og paraolympisk vinder til en dømt drabsmand under retsmøder i Sydafrika, der tiltrak sig verdensomspændende opmærksom for et årti siden.

I 2014 blev Pistorius fængslet for, hvad der i Sydafrika svarer til uagtsomt manddrab, men en appeldomstol fandt ham i 2015 skyldig i drab.

To år senere - i 2016 - fik han en dom på seks års fængsel, som var mindre end halvdelen af de minimum 15 år, som anklagerne havde krævet.

Året efter mere end fordoblede den sydafrikanske højesteret dommen til 13 år og 5 måneder med en bemærkning om, at fængselsstraffen på seks år var "chokerende mild" for en forbrydelse, som den Pistorius havde begået.

Spørgsmålet om den tidligere paraatlets prøveløsladelse har været drøftet ved en høring i det sydafrikanske fængselsvæsen fredag.

Der tages typisk hensyn til flere faktorer, inden indsatte tildeles prøveløsladelse.

Det er blandt andet forbrydelsens karakter, muligheden for tilbagefald til kriminalitet, opførsel i fængslet, fysisk og mental sundhed samt trusler mod personen, hvis vedkommende løslades.

Pistorius fik afslag på en anmodning om prøveløsladelse i marts, efter at det blev slået fast, at han ikke havde afsonet den tid, der skal til, for at man kan komme i betragtning til prøveløsladelse.

Sydafrikas forfatningsdomstol sagde dog i oktober i år, at Pistorius havde afsonet halvdelen af sin dom i marts i år, hvilket betød, at han faktisk var berettiget til prøveløsladelse.

Det skyldes, at starten på hans afsoning i fængselsvæsnets systemer er blevet ændret til juli 2016 i stedet for november 2017.

/ritzau/Reuters

  • -
    Oscar Pistorius er dømt for drabet på Reeva Steenkamp. (Arkivfoto). Foto: -/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt